Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

380 LÆRERUDDANNELSE. det er en og samme Sag, de alle arbejde for, Forestillingen om, at Latinskolens Lærere ere af et andet Malm og en anden Støbning end Folkeskolens, saa-ledes at Latinskolelærerne se med Mistro paa de andres Dannelse, og Folkeskolelærerne paa de andres Folkelighed - denne Mangel paa Forstaaelse af det fælles, som forbinder dem, tror jeg, der kunde være Tale om at- faa bort gennem et Samarbejde i en saa-dan pædagogisk Fællesanstalt, der samlede alle sine Elever paa ét Grundlag saaledes, at dette efterhaan-den kom til at forgrene sig i forskellige Retninger, efter som den ene eller den anden Art Skoles Lærere skulde gaa ud derfra. Man taler om, at Folkeskolens Lærere i mange Henseender mangle pædagogisk Uddannelse; men jeg tror, at det maa siges, at den pædagogiske Uddannelse, som Folkeskolens Lærere møde med, sfcaar højt over, hvad Latinskolens Lærere i saa Henseende udstyres med. Den pædagogiske Fordannelse, Lærerne ved de lærde Skoler faa, er i Virkeligheden knap engang Skinnet af en Fordannelse. Det er i Nutiden kun nogle faa Aar siden, man overhovedet fik lagt den første Grund til, at Kravet om pædagogisk Uddannelse af Latinskolens Lærere kunde blive fyldestgjort, og endnu, er man ikke kommet ret meget videre. Opgavens Løsning er derfor ikke blot af Betydning for Folkeskolen, men fuldt saa meget for den højere Skole. Den Prøve, som for Tiden afholdes ved Skolelærer-eksamen i pædagogisk Fordannelse, den saakaldte Prøve i praktisk Færdighed, er ingen virkelig Prøve og kan ifølge sin Natur ikke være det. Jeg tror, det er ganske gavnligt at bruge skarpe Udtryk om denne Sag. Thi at kaste et Menneske, der endnu staar forholdsvis uudviklet, ind iblandt en Hob vildfremmede Børn med