Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

 LÆBERUDDANNELSE. 381 et Spørgsmaal, givet ham et Øjeblik i Forvejen, for at han kan aflægge en Prøve paa, om han nu ogsaa er i Stand til at undervise, det er i Virkeligheden at se bort fra enhver Prøve, der betyder noget. For at vise, om man kan undervise, maa man staa overfor Børn, man har haft at gøre med i længere Tid; selv den ypperste Lærer i* Verden kan ikke i den første Time, han underviser nogle Børn, straks være paa det rene med, hvorledes disse Børn skulle behandles, og det kræver man for Tiden af den, der gaar op til Eksamen, overfor fuldstændig fremmede Børn, under generende Forhold, med et Spørgsmaal, han har faaet tilfældig som ved en Lodtrækning. Jeg er tilbøjelig til at tro, at det mange Gange netop kan tale til Fordel for ham, a/t han ikko bestaar Prøven; at man bestaar den, kan tyde paa, at man ikke bryder sig om at fordybe sig i Opgaven, men har Mod til at snakke løs uden at knytte nogen personlig Opfattelse til den. De, der have det rappe Mundlæder, blive let et Slags Eksamens-Aladdiner, der faa Eksamens-Appelsinerne i deres Turban. De derimod, som strande, fordi de ikke ville nøjes med at bruge Munden, men trænge til forinden at gaa til Bunds i Opgaven og i Børnene, have maaske i og for sig et Anlæg til at blive alvorlige Lærere, overfor hvilket de andres er rent overfladisk. Derfor siger jeg, at den nuværende praktiske Prøve er en Plet paa Eksamensordningen, et Middel til at forvirre Opfattelsen af, hvad det er at være Lærer, en Prøve, man ikke kan henvis© til, naar der er lale om tor-dannelse for Udøvelsen af Lærervirksomhed. Der har i Dag ogsaa været Tale om Uddannelse af Pogeskolelærerinder som en foreliggende Opgave. Hvis en foreliggende Opgave er ensaadan, til hvis Løsning