Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LÆRERUDDANNELSE. 383 nuværende Skole over paa Midten og saa kalde det nederste Stykke for en Pogeskole, det øverste Stykke Folkeskole eller hvad det nu skal hedde. Paa saa mekanisk en Maade kan denne Sag ikke træde ud i Livet, og gik man saaledes til Værks, vilde man ikke opnaa andet end en Lettelse for Læreren. Vil man høste vi-deregaaende pædagogiske Fordele, der bero paa, at Børnene føle sig mere hjemme paa Skolen, mere i Stand til at tilegne sig, hvad den byder dem, saa kan det kun blive muligt ved, at Undervisningen faar en anden Karakter, end den nu har. Noget af det, der er Aar-sag til, at Børn saa ofte, efter at have gaaet og glimret i Hjemmet som smaa lysende Genier, inden de kom i Skole, hurtig vise sig at fordummes, efter at de ere komne der, og miste deres geniale Glimt, er netop det, at Skolen betegner et Spring i deres Udvikling, at den fører dem ind i en Verden, som ikke er i Stand til at lægge Beslag paa deres Interesse og staar saa fjærnt fra det Liv, de have ført til daglig Brug, at deres Evner mere sløves og nedbrydes og deres Spørgelyst forstummer, end at omvendt deres Interesser forstærkes og deres Evner vækkes. Et Barn har ført sit Liv tidligere under praktiske Synspunkter, det har ikke øvet anden Teori end den Omtanke, der hører hjemme i dets Leg, og den sunde Forstand, der kan udfolde sig ved de smaa praktiske Opgaver, Livet giver det, og nu lukker man det i Skolen ude fra alt sligt og fører det ind paa en Teori, der saa godt som spærrer det ude fra Livets Førstehaandsindtryk. Ved dem skulde Pogeskolen da tage fat, begynde f. Eks. med at banlyse den tidlige Læren at læse, som er den første Grund til, at vore Børn gaa tilbage, naar de komme i Skole, fordi det gøres, uden at man har lært dem at bruge deres San-