Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

384 LÆRERUDDANNELSE. ser og deres praktiske Evner paa rette Maade, saa at man forhaster deres Udvikling og ingen Grund lægger for deres aandelige Fremgang. Hvis man derimod vilde indrette Pogeskolen saadan, at den blev en Skole til Udvikling af Barnets praktiske Evner og lærte det at gøre Rede for sine Indtryk af, hvad det ser og hører, hvad det selv iagttager og hvad der fortælles det af andre; hvis man vilde lære det at bruge sine Hænder til alskens praktisk Dont, der ligger indenfor Barnets Rækkevidde, at bruge sine Ben til alt det, som nu er deres Opgave i Livet; hvis man vilde skaffe det et sundt og kraftigt Legeme, samtidig med at man foreløbig indskrænkede Undervisningen ti] denne Øvelse i et personligt, direkte Forhold til det Liv, Barnet lever midt i, vilde man kunne lægge Grunden for den videre-gaaende Skoleuddannelse saaledes, at denne gav større Frugt og at Skolen ikke blev til Lede for Barnet, som den nu i saa mangfoldige Tilfælde gør. Men det er ikke en Sag, der saaledes er at løbe til. En Pogeskoleundervisning af den Art kan netop kun findes, hvor en omhyggelig og kærlighedsfuld Fordannelse er gaaet i Forvejen, hvor en klar Erfaring og Iagttagelse af, hvad det vil sige at være Barn, har sat sig fast i den, der skal være Lærerinde, og hvor man ikke styrter sig ud i Opgaven i Tro til, at blot det, at man holder af Børn, er tilstrækkeligt til at løse den. Hvis De nu ville spørge mig, om jeg da, eftersom jeg anser hele Opgavens Løsning for saa overordentlig vigtig, mener, at Staten straks skulde oprette en saadan færdig Pogelæ-rerindeskole, vil jeg sige: nej, det mener jeg ikke, af den gode Grund, at Staten i dette Øjeblik er ude af Stand til med Bestemthed at sige, hvorledes en saadan Pogelærerindeskole skulde indrettes. Man forholder sig