Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

STUDENTER OG ARBEJDERE. 389 et Digt, som handler om, hvorvidt han har Lov til at træde op som Digter, uagtet han er sig bevidst, at deler rigere Evner, der er i Stand til at tale til Folket, end hans. Han trøster sig da med den Tanke, delender hans Digt: „Yder mit Værk blot et usét Frø til Aandens evige Sommer, da lad mit Navn kun forglemmes og dø; Koraldyret lig i den dybe Sø, jeg bygger dog med paa den voksende 0 og bereder den Verden, som kowmør. Paa en saadan Tankegang er det ogsaa, at vi Studenter vil bygge, idet vi henvender os til Dem. Vi vil ikke love Dem Guld og grønne Skove, vi vil afholde os fra ethvert Løfte, der bag efter kunde vise sig som Skum, og komme ganske ædruelig og nøgternt med den Besked, vi har at overbringe. I „Studentersamfundet“ blev der stiftet en Forening, der i Kraft af det Formaal, mod hvilket den stilede, blev kaldt: „Studentersamfundets Aftenundervisning for Arbejdere“. Der blev udvalgt nogle Mænd, om hvilke man antog, at de havde Interesse nok for Sagen til at ville føre den igennem med al den Energi, der stod til deres Raadighed. Det overdroges dem at gøre de forberedende Skridt, og i Aften er det altsaa, at den første Henvendelse finder Sted til dem, vi gærne vilde have i Tale. Det, vi skulde i Aften, var da at lægge den foreløbige Plan til rette for Dem, paa hvilken vi mener siden at kunne bygge videre. Vi maa paa det bestemteste fastholde, at den er noget rent foreløbigt. Saa meget som muligt maa vi vogte os for at slaa noget fast, der bagefter kunde vise sig at have ført Sagen