Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

390 STUDENTER OG ARBEJDERE. ind paa et urigtigt Spor. Vil vi optræde som Lærere, maa vi ikke glemme, at en Lærer først udfylder sit Kald, naar han samtidig lærer af sine Elever, — er det os, som skal begynde, saa er det Dem selv, der maa føre Sagen videre, hvis den skal lykkes. Vi møder saa at sige med Hænderne tomme, men med Vilje til at bruge dem. De skal for en stor Del sige os, hvor vi skal tage fat, hvad der ligger dem paa Hjærte at lære, hvilke Dele af Kundskabens Rige De snarest har tænkt paa at ville erobre, og Mødet i Aften skulde for os nærmest være et Fingerpeg om, i hvilken Retning Deres egne ønsker gaar. Vi beder derfor dem, som have noget paa Stablen i den Henseende, at udtale sig aabent og frit. Er nu end vor Plan en rent foreløbig, maa den ikke desto mindre stilles frem, og jeg skal gøre Dem Rede for, hvilke Tanker der har ledet os under vore Overvejelser. Vi gik først ud fra, at det gjaldt om ikke blot at tilfredsstille den Trang, der klart og haand-gribelig var tilstede, og som selv kunde pege paa sine ønsker, men paa mange Steder ogsaa at hjælpe en Trang frem til Klarhed, der ganske vist maaske føltes, men endnu ikke rigtig var bleven sig selv bevidst, hvor den stilede hen. De kender det sikkert alle fra deres tidlige Ungdom. Man føler sig fyldt af en Længsel, en Attraa, der, idet den gør én utilfreds med det, man lever i, sender én ud paa Erobringstog i Verden og væbner én med Kræfter, man selv i Øjeblikket anser for uovervindelige; men man véd endnu ikke rigtig, hvorhen man skal vende disse sine stolte Kræfter, man véd ikke, hvad det er for Fæstninger, man vil indtage, og det klarer først op for én, naar man sammen med ligestillede ved fælles Overvejelser og Er-