Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STUDENTER OG ARBEJDERE. 393
telse og stilede hen imod et højere Dannelsestrin i al Almindelighed, et Standpunkt overfor hvad Livet frembød, i Kraft af hvilket Arbejderen kunde hævde sin Stilling lige overfor det hele øvrige Samfund. Vi rnaatte derfor gaa ud fra, at ogsaa saadanne Æmner vilde være Dem velkomne, ved hvilke De aandelig talt kunde faa en videre Horisont, et større Stof til at foretage Sammenligninger, igennem hvilke en Dom om éns egen og andres Stilling bliver mulig, kort sagt faa en Række Kundskaber, gennem hvilke, for at bruge et maaske lidt lærd, men vel nok forsvarligt Udtryk, Livets Love kunde lægge sig for Dagen i forholdsvis klar og tydelig Skikkelse, med ét Ord: Æmner, ved hvilke Dannelse som saadan blev Maalet.
Men først har vi tænkt paa et Par Fag, der kunde staa midt imellem de rent praktiske Fag, jeg begyndte med at omtale, og de rent almendannende, jeg sidst har dvælet ved. Der er f. Eks. Samfundslære. Der har jo blandt Arbejdere gjort sig en stærk Stræben gældende efter at se Samfundets Udvikling og Indretning klart belyst og faa en uhildet Opfattelse af de Grundlove-, i Kraft af hvilke ethvert Samfund med Nødvendighed udvikler sig. Undervisning heri vilde maaske ikke hjælpe Dem i Deres daglige Virksomhed som Arbejdere paa det ene eller det andet Omraade, men alligevel give Dem et mere frit Blik, et mere overlegent Syn paa Deres Gerning, som mange af- Dem maaske ad andre Veje har vundet, men som mange andre dog sikkert føler, at de endnu ikke tilstrækkelig har opnaaet. Vi har endvidere tænkt paa et Fag, hvis Forstaaelse og Gennemførelse paa én Gang vilde kunne faa en uvurderlig Betydning særlig ogsaa for det huslige Liv og Forholdet til Børnenes Fremtid og Udvik-