ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
394 STUDENTER OG ARBEJDERE. ling, og frembyde en nærliggende Lejlighed til at slaa ind paa forskellige videnskabelige Omraader. Det er det Fag, man almindelig benævner Sundhedslære. Bliv ikke bange for Ordet. Der ligger maaske mere i det, end man straks i øjeblikket bliver var. Undervisningen deri skulde for det første føre Dem ind i de simple Love, i Følge hvilke Sundheden bevares og Sygdomme forebygges, saa vidt man er naaet til Erkendelse af dem. Det daglige Liv frembyder jo hos os alle en uendelig Mængde Overtrædelser af de allersimp-leste Hensyn til, hvad vi skylder vort Legeme, mange Gange uden at vi aner, i hvilken Grad vi bliver Syndere ligeoverfor os selv og dem, der er os kærest, og gennemføres Forstaaelsen af, hvad Sundhedslæren kræver, hos saa mange som muligt, vil det overfor Samfundet i det store hjælpe til at fremtvinge overalt, hvor det ikke sker af sig selv, de Forhold, under hvilke Arbejdet og Familielivet kan føres paa den sundeste Maade. Men ogsaa i videnskabelig Retning vil Undervisningen i dette Fag kunne have Værdi for Dem. For det første maa en vis Kundskab om det menneskelige Legemes Bygning og Indretning lægges til Grund for den, saa vigtigt som det for alle er at lære Betingelserne at kende for „en sund Sjæl i et sundt Legeme“, som det gamle Ord siger. Det er fremdeles klart, hvilken Rolle Kundskaben om Kemien spiller i Nutiden, en Rolle, der stadig bliver større og større i de frem-bringende Virksomheder, hvor det gælder om at bearbejde og omdanne Naturprodukterne til Brug for Menneskelivet. Undervisningen deri vil kunne forberede og støtte Beskæftigelsen med Sundhedslære, ligesom en vis Kundskab i Fysik, deri Læren om Indbegrebet af de Love, som styrer Tilværelsens mekaniske Kræfter.