Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

STUDENTER OQ ARBEJDERE. 395 Saa meget aabner Sundhedslæren Døren for, naar de, i hvis Hænder Undervisningen lægges, har det rette Greb paa Tingen. Endelig har vi som det fjerde Fag tænkt os et, som væsentlig kunde have almendannende Betydning; dette Fag er Historien, det vil sige den forstaaende Indsigt i, hvorledes Menneskelivets Tilstande udvikler sig, hvorledes Nutiden er groet frem af Fortidens Færd, hvad Grundlaget altsaa er for Fremtidsudviklingen. Saadanne Billeder af Fortidslivet, gennem hvilke det menneskelige Væsen træder os klart i Møde og Samfundets Love illustreres for os paa en anskuelig Maade, og gennem hvilke vi forstaar os selv bedre, fordi vi i Historien paa mange Punkter kun ser os selv i forstørret Skikkelse, i de store historiske Personligheder ser Mennesker som os selv, der, om de end rager et Hoved op over os andre, ikke desto mindre er af Kød og Blod som vi og derfor kan blive en Maalestok for os — alle disse Indtryk vil, naar de bibringes paa rette Maade, kunne virke i høj Grad udviklende og dannende. Man maa af eri saadan Undervisning naturligvis ikke forlange, at man derigennem skulde blive fuldkomnere i sit særlige Haandværk, men man kan rolig forudsætte, at den, der ad denne Vej har løftet sig selv et lille Skridt til Vejrs, derved ogsaa har samlet sig Hjælpetropper, der ud fra det mere udviklede Personlighedsliv kan rykke støttende ind i det daglige Arbejde. De forstaar jo nu godt, hvad jeg allerede mere end én Gang har udtalt, at vor Mening paa ingen Maade er, at vi skulde blive staaende ved disse Fag. Men for at Folk kan mærke, at det er Alvor, man bærer i sit Skjold, er det nødvendigt, at man møder med et Program og, selv om dette er fattigt og tarveligt, siger: