ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
396 STUDENTER OG ARBEJDERE. Det vil vi i ethvert Tilfælde. Vi vil nu være Dem taknemmelige, naar De vil supplere Rækken ved at stille Deres Ønsker frem. Hvad Fremgangsmaaden ved den paatænkte Virksomhed angaar, kan vi jo ikke bygge vor Undervisning paa Tanken om, at vore tilkommende Elever vil have synderlig Tid til i deres Hjem at arbejde paa de Opgaver, der i Undervisningstiden stilles dem. Vi maa væsentlig naa vore Resultater gennem det personlige Forhold mellem Lærer og Disciple paa selve Stedet. Og Fremgangsmaaden maa i Overensstemmelse med Fagenes forskellige Natur være noget forskellig. Et Fag som Engelsk kan man jo f. Eks. ikke lære gennem en enkelt Mands sammenhængende Foredrag, — man maa ind paa Sprogets Enkeltheder, lære det saa at sige Ord for Ord, og der maa vises en virksom Deltagelse fra Elevens Side, hvis et heldigt Resultat skal naas. Undervisningen maa bygges paa en stadig Vekselvirkning mellem Læreren og Eleven, som hvert øjeblik maa kunne staa til Rede for, om han har opfattet og tilegnet sig, hvad der er blevet ham meddelt. Tage vi som Modsætning hertil Historien, vil Foredragsformen dér være den naturligste, medens det vistnok vilde være mangen Elev kærkomment, om han tillige fik Lejlighed til at gøre Regnskab for, hvad der maatte forekomme ham dunkelt i Fremstillingen eller uklart i Begivenhederne eller Personerne. Og denne blandede Form, denne Forening af Foredrag og Samtale maatte sikkert ogsaa vælges i de to øvrige Fag, hvor maaske Samtalen endnu vilde blive draget noget mere i Forgrunden. Ved etÆmne som Samfundslæren er det naturligst, at man ganske ligefrem sætter sig til rette med dem, man skal undervise, og siger: „Den og den Ting vil vi tale