Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

STUDENTER OG ARBEJDERE. 399 vi har at byde, — sig, hvad De selv ønsker, — og lad os saa arbejde sammen, saa at det kan blive til Gavn og Glæde for alle.“ IL Vor Ungdom 1886. Den store Arbejderbevægelse, der tog sin Begyndelse først i Halvfjerdserne samtidig med den ny litterære Bevægelse, havde bragt Røre i den københavnske Arbejderverden. Følelsen for egen Ret havde paa én Gang styrket Standsfølelsen og splittet de døde Masser i levende Individer med Trang og Stræben ud over de vante Grænser. Fordringerne til Livet var bievne større, baade i økonomisk og i aandelig Retning. Tankerne begyndte at tage Flugt med de nye Teorier for Ordningen af Samfundet, og uden endnu at kunne finde, en fast Form stilledes fra Arbejdernes Side ogsaa Kravet paa højere Oplysning frem som et Hovedpunkt paa deres Program. Nogle unge Mennesker med Sans for hvad der her arbejdede sig frem, fattede den Tanke at samle Arbejderne i disses egen Forsamlingsbygning én Gang om Ugen, hver Søndag Middag i Vinterhalvaaret, for gennem Foredrag eller Oplæsning at virke paa saa stor en Tilhørerkreds, som den voksende Interesse foi Kundskab kunde samle frivillig. Adgangen skulde intet koste, det skulde være som et Slags verdslig Kirkegang, viet til Oplysningens Sag. 1 Efteraaret 1880 traadte Planen ud i Virkeligheden. De Bestræbelser, som den lille Kreds af unge Idealister udfoldede, slog an, hvor mange Mangler de end i Begyndelsen kunde lide af; for li ver Søndag fyldtes den store Foredragssal tættere, og