Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

 STUDENTER OG ARÄEJDERE. der opdroges efterhaanden en fast og stadig Tilhørerkreds, paa hvis levende, lyttende Opmærksomhed det var tydeligt at kende, i hvor høj Grad den følte Kundskabens berigende Magt. „Foreningen til Oplysningens Fremme blandt Københavns Arbejdere“ er i de 5 Aar, der ere forløbne, siden den stiftedes, bleven en Institution i den københavnske Arbejderverden, og den virker i dette øjeblik hver Søndag i fire forskellige Kanter af Byen, alle Steder for fuldt Hus. Saa var det en Lørdag Aften i December Maaned 1882. „Studentersamfundet“ i København var stiftet et halvt Aars Tid i Forvejen, ud fra Tanken om at gøre Studenterne til et livskraftigt Led i den store folkelige Bevægelse. Særlig var det den politiske Bondebevægelse, man foreløbig havde haft Øje for og havde knyttet Forbindelser med. Løsnet var at bryde alle ind-snævrende Skranker om Studenterlivet og rykke garfile akademiske Standsfordomme op med Rode. Den nævnte Aften var der talt om Folkeoplysning. Saa kastedes det ud som en øjeblikkelig Tanke, at Studenterne, der talte saa meget om Bønderne paa Landet, hvis Liv de stod saa fjærnt, jo havde en langt mere nærliggende Opgave at løse ligeoverfor Arbejderne i selve Byen, som de daglig saa færdes for deres øjne, og med hvem Forbindelsen ikke behøvede at indskrænkes til en Afstands-Sympati, men kunde blive et virkeligt for begge Parter frugtbart dagligt Forhold. Naar Studenterne gennem den Dannelse, de havde faaet, var at betragte som Samfundets begunstigede Børn, saa laa deri en Forpligtelse til at dele Frugterne af denne Begunstigelse med dem, der i den Retning stod som Samfundets Stif børn, besjælede af en Kundskabstrang, de ikke selv var i Stand til at tilfredsstille. Tanken fæn-