Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

402 STUDENTER OG ABBEJDERE. fylder sit Kald, naar han samtidig lærer af sine Elever, — er det os, som skal begynde, saa er det Dem selv, der maa føre Sagen videre,“ lød det til Arbejderne. „Vi møder saa at sige med Hænderne tomme, men med Vilje til at bruge dem. De skal for en stor Del sige os, hvor vi skal tage fat, hvad der ligger Dem paa Hjærte at lære, hvilke Dele af Kundskabens Rige De snarest har tænkt paa at erobre.“ De Lister, der allerede samme Aften uddeltes, vendte efter c. 14 Dages Forløb tilbage fra deres Vandring til Fabrikker, Værksteder og Foreninger forsynede med c. 1500 Paategnin-ger om Undervisning, der ønskedes. Det formede sig til 69 Undervisningshold i Engelsk (304 Elever), Retskrivning (249), Regning (195), Tysk (183), Skønskrivning (53), Matematik (53), dansk Litteraturhistorie (12), Fysik (23). Kemi (22), Sundhedslære (230), Samfundslære (150), Historie (90) og fysisk Geografi (4). I Aftentimer mellem Kl. 8 og 10 samledes alle disse Mennesker, af hvilke hver enkelt var bleven tilsagt ved Brevkort. Betalingen var for et tre Maaneders Kursus 50 Øre for det første Undervisningsfag, 25 Øre for hvert af de efterfølgende. Lærerne arbejdede alle gratis. Det var let nok at se, at det praktiske Livs Krav laa paa Bunden af Arbejdernes Ønsker om Undervisning, hver enkelt vilde have Skoen bedret netop der, hvor han til daglig Brug følte, at den trykkede. Foredragsfagene med deres mere almindelige Dannelsesformaal stod først i anden Række, og efterhaanden som Studentersamfundets Aftenundervisning har vokset sig ældre, ere de praktiske Nyttighedsfag komne til at spille en større og større Rolle, Foredragene en mere og mere tilbagetrædende. Trangen til dem fik jo ogsaa for en Del sin Mættelse gennem „Oplysningsforeningens“ Søndagsforedrag.