Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

STUDENTER OG ARBEJDERE. 403 Arbejderundervisningen i København er derved kommen til at staa i en vis Modsætning paa den ene Side til den grundtvigske Folkehøjskolebevægelse, paa den anden Side til den Virksomhed, der udfoldes af Arbejderinstitutter og Arbejderakademier i de andre nordiske Riger. Den grundtvigske Folkehøjskole er Organ for en Livsanskuelse, dens Form den begejstrede Personligheds Paavirkning af sine Tilhørere gennem det levende Ord. Den taler derfor stærkt til Følelsen og søger først og fremmest at være vækkende, veksler derfor mellem Sang og Tale, og fordi det gælder om at faa det menneskelige fat hos Tilhørerne, vælger den de store begejstrende Æmner fra Menneskelivets Historie, poetisk i sit Grundpræg, veltalende i sit Udtryk. Fra Morgen til Aften har Folkehøjskolerne deres Elever under Paavirkning, det er et Ferieliv fra det strænge daglige Arbejde, et Liv ofret helt, saa længe de er der, til aandelig Syssel, uden andre daglige Opgaver og Pligter end dem, Livet paa Højskolen fører med sig. Arbejderundervisningen i Hovedstaden maatte nødvendigvis faa et andet Præg. Dens Rekrutter bestod af Mænd og Kvinder, som Dagen igennem arbejdede for deres Brød, mangen Gang Familiefædre med Kone og Børn (den første Vinter var Elevernes Gennemsnitsalder 29 Aar), og som kun havde en enkelt Aftentime at ofre paa deres Uddannelse. Intet Under, at de ved Oplysning nærmest kom til at tænke paa praktisk nyttige Kundskaber, som direkte kunde støtte dem i Tilværelseskampen. Den store Tilgang i Engelskundervisningen har selvfølgelig ikke haft sin Aarsag i Tanken om Sprogundervisningens almendannende, formelt udviklende Indflydelse, men er udsprungen snart af Tanken om tidligere eller senere at kunne udvandre til Amerika, 26*