Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

406 STUDENTER OG ARBEJDERE. Hvad Arbejderundervisningen mest har haft at kæmpe med, er Ustadigheden i de Livsvilkaar, hvorunder Arbejderne leve, og den deraf følgende Ustadighed i Arbejdet ved selve Undervisningen. Snart faar en Mand, naar Undervisningen er vel i Gang, Arbejde saa langt borte fra det paagældende Lokale, at han ikke længer kan søge den, snart maa han til en hel anden By for at faa Arbejde, snart maa han den enkelte Aften arbejde saa længe, at han tvinges til at forsømme; saa bliver hans Kone syg, og han kan ikke forlade Hjemmet, eller han selv bliver syg og maa bryde af. Der findes i Beretningen et rørende Eksempel af den Art. „Har der været en Del Frafald," skriver Læreren, „saa har der til Gengæld været enkelte, som med ligefrem rørende Trofasthed har mødt hver eneste Gang uden at lade sig afholde af noget som helst. Der var saaledes en Arbejdsmand, som, skønt han fik et Snit i den ene Haand af en rusten Blikstump, hvorved Haanden og efterhaanden hele Armen svulmede op, dog blev ved at komme, og skrev og vilde skrive, skønt det aabenbart voldte ham betydelig Smerte. Kun sidste Gang var han borte; men en Ven. der bragte Meddelelse om, at han laa for Døden, bragte samtidig en Hilsen fra ham samt en Beklagelse over, at han ikke kunde være tilstede den sidste Aften.“ I ikke faa Tilfælde beror Frafaldet paa, at Eleverne ikke i Forvejen har gjort sig klart Rede for Vanskelighederne ved det Undervisningsfag, de har valgt, og af den Grund fortvivle, naar de efter en kort Tids Forløb se, at Fremskridtene, de gør, er yderst langsomme eller saa godt som ingen. Navnlig ved fremmede Sprog er det naturligt, at den, der aldrig før har lært dem, ikke paa Forhaand kan vurdere Vanskelighederne derved,