Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

STUDENTER OG ARBEJDERE. 407 men tror at kunne have det hele fiks og færdigt i Løbet af nogle Maaneder. Et Forhold, som kan have lignende Virkninger, er Umuligheden af at sammensætte Holdene med særligt Hensyn til ensartede Forudsætninger hos Eleverne. En Optagelsesprøve er praktisk en Umulighed, en Omflytning, naar Undervisningen en Tid har fundet Sted, støder ogsaa paa Hindringer, der som Regel gør den umulig, navnlig for dem, der har Undervisning i niere end ét Fag. De flinkeste og de lingeste Elever paa et Hold kan derfor være skilte ved en Kløft, der gør det umuligt at undervise Holdet under ét og, naar det forsøges, gør Undervisningen for vanskelig for den ene Part og for let for den anden. Endelig er det jo naturligt, at der ved en Institution, der aarlig lægger Beslag paa et saa stort Antal Lærere, ogsaa blandt disse kan findes Folk, som uvante med denne særlige Opgave ikke fuldt ud har kunnet føre Undervisningen igennem paa den Maade, de selv havde ønsket. Og det maa vel erindres, at Øvelsen i at undervise Børn i en Skole kun højst indirekte er en Forskole for Undervisningen af voksne Arbejdere med dens rent praktiske Formaal og Præg. Gennemsnitlig har det da i de forløbne Aar vist sig, at et tre Maaneders Kursus er endt med noget over Halvdelen af det Antal Elever, det er begyndt med; dog at der i den Henseende har været stor Forskel paa de forskellige Hold: nogle har holdt ud næsten uden Mandtab, medens andre have mistet saa mange des flere. Som Regel har Efteraarsundervisnin-gen begyndt med imellem 2500 og 3000 Elever. Længer end til 1ste April har Erfaringen vist, at Undervis- ■ ningen ikke kan fortsættes — altsaa omtrent i tre Maaneder før og tre Maaneder efter Nytaar. I det hele har Efteraaret været en bedre Arbejdstid end Foraaret.