Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

oo STUDENTER OG ARBEJDERE. Ved Siden af den Virksomhed, der her er skildret, er Foredragene altsaa traadte i Skygge. Ogsaa de mange offentlige Møder, Generalforsamlinger o. 1. kan have bidraget hertil og skaffet Arbejderne meget af den Øvelse i at opfatte og udtale en Tanke eller Tankerække med Klarhed, som skulde være et af Formaalene for flere af Foredragsfagene. Man vil maaske finde, at den københavnske Arbejderundervisning har noget prosaisk ved sig, at den megen Syslen med smaa Kundskabsdetailler hindrer den i at tage nogen stærk Flugt, og at den derfor stadig bliver forholdsvis lavt nede ved Jorden. Alt det er sandt, men maaske dog næppe nogen egentlig Indvending. Det er et Bevis paa, at Undervisningens Art og Form er udsprungen af et Samfundskrav, af selve Arbejdernes Trang, og derfor har saa meget fastere Grund at staa paa. Det er i ethvert Tilfælde Arbejderne selv, den faar i Tale, ligesom den ogsaa hvert Efteraar indledes med et stort offentligt Arbejdermøde, hvor Bestyrelsen lægger Sagen frem paa ny. Den anser det for det rette stadig at appellere til Arbejdernes aktive Deltagelse, og det er ogsaa forskellige Gange sket, at Deltagere har meldt sig ikke enkeltvis, men som organiserede Hold; saaledes meldte en Vinter et Hold paa c. 30 Malere sig til Undervisning i Farvekemi, et Hold paa omtrent lige saa mange Smede ønskede Undervisning i Metallurgi, et Hold Tyskere har søgt Undervisning i Dansk, Bagere har samlede søgt Undervisning i Skønskrivning og Regning om Eftermiddagen, da deres Haandtering ikke medførte Fritid om Aftenen. Første Gang, en saadan Bagerundervisning fandt Sted, strandede den paa Elevernes ikke unaturlige Ulyst til vedblivende flere Gange om Ugen at ofre deres Søvn for Undervisningen; senere er der-