Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

30 LATINENS OG GRÆSKENS STILLING. gogiske Hjælpemidler til at gennemføre den, og i vore Dage fortsættes denne Bestræbelse, den blomstrer frem i de Skolers Jordbund, som staa under Herbarts Indflydelse, der gøres det ene Forsøg efter det andet paa at fjærne de i Begyndelsen uundgaaelige Vanskeligheder. Ogsaa Fröbel, Filosoffen blandt de tyske Pædagoger og Hoved for en navnlig efter hans Død virksom og indflydelsesrig pædagogisk Skole, begyndte i sin Opdragelsesanstalt med Græsk og lod Latinen spille en senere, mere uselvstændig Rolle. Alt dette viser, at det ingenlunde blot var en enkelt Svale, der kvidrede, saaledes som det maaske kunde synes ved den offentlige Diskussion om dette Forslag, da det fremkom i „Berlingske Tidende“ fra Dr. Pingels Haand, men at det i Virkeligheden er en Tanke, man maa tage Hensyn til, hvad enten man er for den eller imod den, for at afveje dens Værd. Lad os da, for at kunne drøfte den, et Øjeblik sætte os ind i, hvad det er, de Mænd ville, der ere Forkæmpere for denne Tanke; hvorfor ville de slippe Latinen og hvorfor ville de gribe til Græsken? Det første, de tænke sig, er da vistnok dette, at Skolen maa betragtes som en selvstændig Institution, at ogsaa den lærde Skole skal have sit Maal i sig selv, medens man - saaledes som vi jo ogsaa have faaet at høre i disse Dages Forhandlinger - tit er tilbøjelig til at opfatte den som en blot og bar Forgaard til Universitetets forskellige Embeds- og Fagskoler. Man maa altsaa se bort fra det Hensyn, der siger: „For disse bestemte Fagstudiers Skyld er det nødvendigt at beholde disse bestemte Sprog“, og efter at have klaret sig sit Udgangspunkt sige: „Selv om det er ganske sik-