Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

 434 VORT POLITISKE LIV. dens Kamp om Magten naturlig og nødvendig maa udvikles hos enhver, der aktivt griber ind, - den Drift maa han udforme til en Herskeevne, i hvilken han forstaar at samle de forskellige Kræfter til et virksomt Hele, at holde Rækkerne sluttede og styre dem lige mod Maalet. Saa lægger „Føreren“ sig for Dagen i hvert Skridt, han gør, og han faar en samlende, mæg-lende, styrkende Magt, der af sig selv stiller ham paa hans Plads i Spidsen. Men han maa vogte sig nøje — netop fordi Fristelsen ligger saa nær - for at forveksle Sagens Krav med personlige Indskydelser, for at lade Herskeevnen blive til en Herskesyge, i hvilken han virker spredende i Stedet for samlende, svækkende i Stedet for styrkende. Og overfor den Drift, ethvert Menneske har til at bide sig fast i sin Fortid og dens Indtryk, er døt Forørens Kunst at kumiø huske og at kunne glemme paa rette Maade, — huske alt hvad der bærer Udviklingen fremad, hvad der bliver et Vaaben i den store Kamp, hvad der har Mindernes begejstrende Magt i sig, glemme alt, hvad der kun hører Fortiden til og ingen Fremtid har i sig, alt, hvad der borende sig ind i Sjælene kan fostre det personlige Nag, der indsnæv-rer Synskredsen og ormæder Alvoren. Og ligeoverfor den naturlige og menneskelige Tilbøjelighed til at lade alt gaa igennem sin egen Haand, kun at stole paa sine egne Øjne, sin egen Afgørelse - denne Evne, der er saa kostelig en Skat, hvor det gælder om samvittighedsfuldt at staa inde for sit Arbejde i alle dets Enkeltheder — maa han være paa sin Post, for at ikke Syslen med det smaa skal sløre Blikket for det store og lukke de Kræfter, der røre sig i hans Nærhed, ude fra det fri Initiativ i den fælles Sag. Det er Førerens største Egenskab, at de, der følger ham, føler sig fri i