Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

32 LATINENS OG GKÆSKENS STILLING. lever jo i en enkelt, bestemt Tidsalder, men det tænkende Menneske føler sig baaret fremad, paa-denne Tidsalders Bølger, stadig fremad, mod et Maal, som endnu ikke kan naas; han føler, at den store Bygning, til hvilken det er hans Livs Opgave at lægge sin Sten, maa have en uendelig Tid til at rejses i, og at ingen enkelt kan vente at se Kransen hejst. Men samtidig med, at han ser sig som en Bølge i det store Hav, forstaar han, at der maa være en Afslutning indenfor hans eget Liv, han føler, at det at være Bølge ikke er saa misundelsesværdig en Lod, naar denne Bølge ikke kan løfte sig op over det store Hav og se ud over det og lade det spejle sig i dens Farvespil; han trænger til at faa at vide, hvad det er at stille sig paa et bestemt Standpunkt, hvad det vil sige, stadig ihukommende, at Enden ikke er naaet, Idealet ikke vundet, dog at kunne slutte sig til noget, for hvilket der skal kæmpes. Den, der kun føler sig i Bevægelse, i Strømning, har Vanskelighed ved at tage sit Parti, ved at stille sig under en Fane og ofre sit Liv og Blod for den. Saa gælder det da om at se Livet fra dette dobbelte Synspunkt, forstaa, at al Historie er en stadig Udvikling fremad, men at hvert enkelt Tidspunkt ikke des mindre har sit Maal i sig selv, har sin faste Kreds af Ideer, som det netop er denne Tidsalders Opgave at udforme. Og saa ser Manden, der staar og søger efter sin Skoleplan, sig om, han siger til sig selv: „Hvor finder jeg denne Dobbelthed afspejlet, hvor ser jeg paa én Gang et Liv i fuld Bevægelse fremad, i saa levende og kraftig en Bevægelse, at vi endnu mærke Efterdønningerne deraf, og samtidig samlet og rolig hvilende om sit eget Midtpunkt, saa at vi kunne lægge Haanden paa Tidens