Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LATINENS OG GKÆSKENS STILLING. 33 Bryst og føle det sunde, levende Hjærteslag, der banker i den?“ Ser man tilbage til den nyere Tids forløbne Aarhundreder, føler man væsentlig kun Strømningen, Bevægelsen fremad, den, i hvilken vi endnu leve; gaa vi et Skridt længere tilbage, til Middelalderen, faa vi ogsaa dér væsentlig kun øje for en urolig boblende Bølgegang, den nyere Tids Moderdannelser, som endnu ikke have formet sig aldeles bestemt og klart eller ere komne afgjort op over deres Udspring. Men gaa vi endnu et Skridt tilbage, til Oldtiden, saa ere vi vel ikke saa langt borte fra os selv, at vi se det Slægtskabsbaand brudt, som knytter Tiderne sammen, og ikke længer føle os staaende ligeoverfor Mennesker med Kød og Blod som vort eget, med Tanker og Følelser som vore egne, men vi møde dog Mennesker af en ejendommelig Støbning, Mennesker, der samlede sig om andre Livsformaal og havde yngre, friskere, mere levende og farverige Livsidealer end de, Nutiden er i Stand til at give os. Saa bliver det alt-saa i Oldtidens Labyrint, Pædagogen søger for at finde sit Udgangspunkt. Og lad os, for ikke at blive for vidtløftige, holde os til den klassiske Oldtid og ikke, hvad Æmnet i øvrigt indbyder til, gaa ind paa at afveje dens Værdi for den almindelige Dannelse i Forhold til andre Grene af Oldtidslivet, f. Eks. den hebraiske Oldtid eller den nordiske. Lad os holde os udelukkende paa klassisk Jordbund og indenfor dens Omkreds foretage Sammenligningen. Hvad søger man altsaa? Man søger et Menneskeliv, helt og fuldt udviklet, saaledes at alle Livets væsentlige Sider have slaaet Rod deri, et Menneskeliv, i hvilket Menneskeaanden har kunnet blomstre og udfolde sig med Frugter, vi endnu kunne nyde, og som H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 3