Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

34 LATINENS OG GRÆSKENS STILLING. endnu kunne skænke os Næring. Man søger en Dannelse, der ikke ene fører os ind i en enkelt Retning af Menneskelivet, men griber dette i dets Centrum, kort sagt, man søger, idet man vælger den litterære Form som Gennemgangsled, ind til noget, der ligger bag ved Litteraturen, noget, af hvilket Litteraturen er den klare, gennemsigtige Fortolkning. Saa maa vi fra dette Synspunkt veje, hvad Grækenland har at byde os, mod, hvad Rom har at byde os. Hvor finde vi mest det, vi søge? Svaret kan ikke ligge fjærnt: vi finde det i Grækenland, blandt andet af den Grund, at det Menneskeliv, vi finde bag den romerske Litteratur, mest kun er som en Efterklang af det, der i rigere Maal findes bag den græske. Lad os vel mindes: bag den romerske Litteratur. Thi det er ogsaa den store Forskel mellem det romerske og det græske Liv, at, medens den græske Natur fandt et væsentligt Udtryk for sin Livskraft i Litteraturen, medens hvert veltalende Ord, hver digterisk Skildring, hver dramatisk Replik netop udtrykker det, hvori Grækerne levede og aandede, er det anderledes med den romerske Litteratur. Ville vi lære Romerne at kende, maa vi ikke søge dem paa den litterære Valplads, men dér, hvor deres Higen og Attraa styrede hen, i det praktiske Liv, som Statsmænd, som Krigere, som retskyndige, hvor det gjaldt om at udbrede deres sejrrige Faner over Verden, om at organisere og administrere. For at lære det romerske Liv at kende maa vi derfor gaa den historiske Vej; det er ikke noget særligt Litteraturstudium, vi for Dannelsens Skyld behøver. Men den, som vil lære det græske Liv at kende, men vilde springe Kendskabet til Litteraturen over, vikle faa et væsentligt Hul i sin Kundskab og skyde uden om sit Maal. Thi