Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LATINENS OG GRÆSKENS STILLING-. 35 gennem den græske Litteratur føres vi ind i, først hvad det praktisk historiske Liv har at byde hos et ungt og kraftigt Folkeslag, og dernæst hvad alle Aandens teoretiske Forgreninger have at sige: hvad Tanken hai at sige, idet den dukker op og bliver sig bevidst som Mennesketanke, hvad Kunsten har at sige, idet den skyder frem af Fantasien og ser sine Idealer virkeliggjort i den levende Menneskeskikkelse, hvad Poesien har at sige, idet den trænger inden for Menneskeskikkelsens ydre Former og lytter til, hvad der foregaar i Menneske-hjærtet, og endelig, hvad Religionen har at sige, idet den opstiller levende Idealer for Livet, Idealer, i hvilke Mennesket paa hvert Trin føler sig vejledet af højere Magters Forbillede. Det er et saadant Billede, den græske Litteratur udkaster for os, og den, som for Alvor føres ind i denne Litteratur, ligesom trænger ind til dens Kildevæld, vil ogsaa ved at øse dybt nok føle den forfriskende Kraft, som meddeler sig til ham fra Oldtiden. Hvad er derimod Latinens Betydning for Undervisningen? Ja, Latinen i Skolen har en Historie. Den har fra først af ikke været taget med som egentligt Opdragelsesmiddel, men er trængt ind i Undervisningen ad den praktiske Vej. I en Tid, da Kirkens Sprog var Latin, da Statsmandenes og Videnskabsmandenes Sprog var Latin, da det var Kirken om at gøre at samle alle i én mægtig og kraftig Enhed og man satte Cicero op som Forbillede for al Dannelse udtrykkelig for Lydighedens Skyld under Autoriteten, da ■Diplomaten nødvendigvis maatte have den slebne latinske Tunge, der satte ham i Stand til at følge alle Tankens snævreste Vendinger og Slyngninger for at kunne forhandle med de andre Diplomater, cla Viden-