Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

36 LATINENS 0& GRÆSKENS STILLING. skabsmændene gennem Latinen følte sig som Medlemmer af det store europæiske lærde Lav, i en saadan Tid var det stadig saadanne praktiske Formaal, der gave Latinen dens historiske Plads i Skolevæsenet. Og vilde man den Gang have spurgt: „Hvad er den latinske Grammatik?“ saa kan man fra en Mand som f. Eks. Melanchthon faa Svaret: „Den latinske Grammatik er den Kunst at tale og skrive det latinske Sprog.“ Man ser Sagen fra den rent praktiske, ikke fra den pædagogiske Side. Naar man i vore Dage opkaster det samme Spørgsmaal, faar man et andet Svar. Det lyder: „Den latinske Grammatik er Midlet til at trænge ind i det latinske Sprogs Bygning, til at forfølge Overensstemmelsen mellem Tanken og Udtrykket, til at tugte sin logiske Sans ved at lære den strængt at underordne sig under en mægtig Bygning, i hvilken hvert enkelt Led er kommet til sin Ret og gør sig gældende efter sin Vægt. Den latinske Grammatik bliver en Løftestang for den formelle Dannelse; selv om den Kundskab, den knytter sig til, maaske ikke fører ind i noget særlig rigt litterært Liv hos det paagældende Folk, er Undervisningen ikke spildt, fordi den efterlader en aandelig Færdighed i at tumle med Problemer, i at holde dem fast i al deres Skarphed og hele deres eksakte Præg, og dette Opdragelsesmiddel kan derfor ikke vurderes for højt.“ Vel - svare vi dertil — ingen bør naturligvis undervurdere, hvad der kan naas gennem hvert enkelt Fags Indlemmelse i Undervisningen; men hvad det gælder om, er ikke at paavise, at et eller andet Fag-har en Rolle at spille, naar det optages, men at finde et Værdiforhold mellem de enkelte Fag og af det store Udvalg, som foreligger, at udvælge det, som er i Stand til at give den rigeste ♦