Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LATINENS OG GRÆSKENS STILLING. CO hvilken den ikke trængte ud over meget beskedne Grænser. Og vil man sige: „Ja vel, maaske denne Tanke kunde modtages, hvis den, vel at mærke, kunde gennemføres, hvis det var muligt ligeoverfor Latinen at gaa saa rent praktisk til Værks“, saa vil jeg dertil svare: „Er det ikke muligt at lade Latinen spille en saa underordnet Rolle, at lade latinsk Sprog og latinsk Litteratur drage forbi Disciplenes Øjne i et saadant Panorama; kræve Sprogets Ejendommeligheder med Nødvendighed, at det maa herske, hvor det indlades, paa samme Maade, som selve Folkets naturlige Trang gik i Retning af Herredømmet over alle andre Folk, saa er der ingen anden Udvej, end at det helt maa fjærnes, for at den Litteratur, som i aandelig Forstand er Moderlitteraturen til den latinske, kan komme til sin fulde Gyldighed.“ Med disse Ord vilde jeg altsaa have fremstillet den Tankegang, som har ledet mangfoldige af de Mænd, dei have talt for denne Fordeling af Rollerne mellem de klassiske Sprog, og paa dette Grundlag ønsker jeg, at en udtømmende Drøftelse maa komme i Stand. Hei-med indlader jég altsaa Sagen, ikke til Doms, men til Forhandling mellem de stridende Parters Advokater. IL Af Forhandlingen. Jeg takker den foregaaende Taler for hans Sympati med Grundtanken i mit Foredrag, men tror ikke, at dennes praktiske Gennemførelse vil staa i saa skarp en Modsætning til dens ideelle Sandhed, som han menei.