Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

40 LATINENS OG GBÆSKENS STILLING. Jeg vil dele de af ham opstillede Vanskeligheder i to Grupper, Vanskelighederne ved Formens og ved Indholdets Tilegnelse. Hvad de første angaar, maa man ikke dømme det opnaaelige Resultat efter Udbyttet af den nuværende Undervisning; anvendes der større Kraft, vil man naturligvis ogsaa kunne naa til større Sikkerhed og Herredømme over Sproget; Latinen giver næppe nogen saa direkte Forberedelse til Forstaaelsen af Græsken, at dens Udelukkelse i den Retning vilde være noget væsentligt Tab, den giver kun en indirekte Støtte ved at udvikle den grammatiske Sans; men denne Udvikling er jo allerede nu ikke særlig bunden til Latinen, og Undervisningen i Græsk begynder ogsaa for Øjeblikket i Virkeligheden, inden der endnu kan være høstet stor Frugt af Latinundervisningen. Hvad den indviklede Grammatik angaar, saa møde dens Vanskeligheder jo ikke straks op alle paa én Gang i en samlet Skare, de blive jo først til for Disciplene, efterhaanden som Indsigten og derved ogsaa Evnen til at besejre Vanskelighederne stiger, og særlig overfor Formlæren gælder det, at dens Mangfoldighed lettest tilegnes i den Alder, hvor Hukommelsen forholdsvis er friskest, og hvor Refleksionen, der haster bort fra Formerne til Indholdet og Tankerne, ikke er vaagnet. Kan Græsk, som det blev sagt, ikke paa tilbørlig Maade tilegnes, selv naar det bliver et Hovedsprog i Skolen, er Følgen deraf, at det er uforsvarligt at beholde det som Bisprog; det maa da helt afskaffes. Hvad Litteraturindholdet angaar, saa er netop ogsaa det en Grund til at foretrække Græsken, at den græske Litteratur i sin tidligere Periode repræsenterer et barnligere og naivere Livstrin end den romerske og ganske anderledes har sin Rod i Livet. Homer er jo Udtrykket for det Barndomstrin, hvor