Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

46 EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE. Bjærgsystemer træde tydelig og samlet frem, saaledes maa ogsaa ved Undervisningen de forskellige Grundformer af Livet tegne sig med klare Træk: Naturlivet ved Siden af Menneskelivet, Plantelivet ved Siden af Dyrelivet, den uorganiske Verden ved Siden af den organiske, de fysiske Virksomheder ved Siden af de kemiske osv. Jo mere omfattende den videnskabelige Indsigt bliver, des mere besejret Stof kaster den ind i Skolen til videre Behandling. Skolen kan ikke sige stop og holde Videnskabernes Erobringer ude. Den har jo netop sin Opgave i at bringe den videnskabelige Forstaaelse, den med de højeste menneskelige Midler prøvede Sandhed, i saadanne pædagogiske Former, at den kan blive Almeneje. Men her er der en Fare, det gækler om at have Øje for. Undervisningsstoffet faar et broget, mylrende Præg, Forestillingerne trænges mellem hverandre for at faa Plads, „et Duehus bliver Sjæl og Sind, den ene flyver ud, den anden flyver ind“. Snart maa Disciplen med Geologen stige ned i Jordens Skød og mønstre dens Lag, snart med Astronomen løfte sig til Stjærnerne og maale deres Veje; snart skal han med Fysikeren flyve Alverden over paa den elektriske Strøm, snart med Fysiologen fordybe sig i den enkelte Organismes Funktioner; snart med Matematikeren gaa ad Forstandens snorrette Veje, snart følge Sprogmanden gennem Sprogenes Regler og Luner; snart med Zoologen tage Dyrenes Liv og Bygning eller med Geografen Landskabernes Karakter i Øjesyn, snart med Historikeren granske de Mærker og Spor, Menneskesamfundene have efterladt. Faren er nu, at Disciplens Hjærne bliver som sønderhakket af alle disse krydsende og blandede Indtryk og hans Bevidsthed ør og fortumlet. Har Mangfoldigheden sin uafviselige Ret