Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE. 47 i Undervisningen, saa har Enheden det derfor i en endnu dybere Betydning. Den rolige Tilegnelse, der samler det spredte og indlemmer det i Personligheden, har sin nødvendige Forudsætning i en sikker Plan og et fast Centrum for Undervisningen. Men hvor er det samlende Midtpunkt, naar saa meget fra forskellige Sider kommer og gør Krav paa Opmærksomheden ? II. Enheden kan ikke findes et eller andet Sted ude omkring, men maa findes i selve Disciplen, feiden hver enkelt Discipel er et lille Centrum, hvorom Undervisningen drejer sig, og all© dennes Traade skal samle sig i hans Tilegnelse og tjene hans Udvikling, saa maa Undervisningen styres af et allestedsnærværende Hensyn til hans Standpunkt og til det Maal, han skal føres til. Kan Dannelsen, dette Maal, i de alleralmindeligste Udtryk benævnes som Virkeliggørelse af hans menneskelige Væsen, saa er dermed Undervisningens Grundtone angivet. Han skal finde sig selv, og alle Kundskaber, han faar, skal være Milepæle og Vejstøtter, der pege paa, hvor langt han er naaet, og hvorhen Vejen videre løber. Ikke saaledes, at han skal ledes ind paa en sygelig Selvrefleksion, der til alle Tider passer lidet og mindst i Barnealderen, men saaledes, at han i hvert øjeblik faar sunde Opgaver for sine Kræfter og derved efterhaanden lærer dem at kende, samtidig med at de vokse. I den dybeste og egentligste Forstand er det jo nu i Virkeligheden et Menneske umuligt at lære andet at kende end sig selv. Alt, hvad det ser, ser det med sine øjne, alt, hvad det hører, hører det med sine