Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Cl to EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE. som Dannelsesmiddel, naar den giver én Rammen i Steden for Billedet og ikke stiller én overfor Mennesker og Menneskesamfund. Den taber i Værd, naar den ensidig retter éns Blik paa visse enkelte Sider af det menneskelige Liv, og det ikke engang de dybest i Grunden liggende, naar den f. Eks. særlig samler Opmærksomheden dm Krigen og det politiske, men sammenligningsvis overspringer Freden og det sociale. Endelig bliver Historieundervisningen ikke den Løftestang for en fri personlig Udvikling, som den kunde være, naar Læreren ikke gaar ud paa saa vidt muligt, at lade Kendsgerningerne tale og at stille Disciplen frit, tilegnende over for dem, men stadig fletter Domme, der hos den umodne Discipel nødvendigvis maa blive Fordomme, ind i Fremstillingen. — Og nu Litteraturen. Det væsentlige ved den er, at den gennem Sproget fører Læseren ind i de aandelige Tilstande, hvis Frugt den er. Selv om det sproglige en Tid lang ganske vist, maa have Overvægten i Undervisningen deri, for at Disciplen kan naa et saadant Herredømme over det, at det ikke længer lægger sig skjulende udenom Indholdet, men er blevet gennemsigtigt for ham, saa maa det ved Undervisningen dog aldrig glemmes, at det. sproglige i og for sig ikke er Maalet, men kun et Middel. En klar Opfattelse af den Forestilling, hvert enkelt Ord rummer, er Forberedelsen til efterhaanden at kunne kæde Forestillingerne sammen i hele og fulde Indtryk. Og medens den matematiske Undervisning lærer Disciplen at gaa den snorlige Vej og fører ham igennem en Række for Mennesket absolute Sandheder, hvor der derfor, naar Tingen én Gang er bevist, ikke er Tale om noget For eller Imod, saa føres han gennem Litteraturen og det sproglige ind i Forhold, over-