Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

54 EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE, begge Omraader maa man ty til de levende, slaaende Træk for at brænde Billedet og Indtrykket uforglemmeligt ind i Disciplens Sjæl. Har han f. Eks. én Gang hørt Fortællingen om den spartanske Moder, der under et afgørende Slag stod i sit Huses Dør spejdende ud efter nyt fra Valpladsen og, da en Slave kom styrtende derfra og raabte: „Alle dine fem Sønner ere faldne!“ harmfuld udbrød: „Elendige Slave, har jeg spurgt derom? Hvem har sejret?“ saa har maaske et enkelt saa-dant Træk mere end en lang almindelig Skildring ladet ham føle, hvad det i Grækenlands Blomstringstid vilde sige at være Spartaner. Og denne kraftige Farvning vil Historien navnlig kunne faa, naar man overalt, hvor det er muligt, lader den historiske Undervisning søge Støtte i de forskellige Tiders egne litterære Frembringelser. Litteraturhistorien maa, hvor Vilkaarene ere tilstede, bruges til at kaste Lys over Kulturhistorien, blandt hvis Blomster den er en af de ypperste. De homeriske Digte, med deres brede, majestætiske Versefald, med deres friske Anskuelighed og sunde naive Følelse, ere en uundværlig Baggrund for Forstaaelsen af hele det græske Aandsliv i den historiske Tid og dets klassiske Særpræg. I Dantes „guddommelige Komedie“ vifter Middelalderens teologiske Verdensopfattelse os i Møde baaren af en stor Personlighed, der med sit aabne Blik for Naturen og Menneskelivet rækker ud over sin egen Tids Grænser og varsler en ny. I Shakspeares Skuespil aander Renæssancetidens ungdommelig frodige Naturkraft, saa-ledes som den maatte ytre sig, naar legende Vindpust fra Syden befrugtende strøg hen over nordisk Alvor og Personlighedsfølelse. Men naar Litteraturlæsning saaledes gøres til et