Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

56 EN TVEDELIN« AF DEN LÆRDE SKOLE. gjoide deres Øjemed, maatte den Trang, der var til dem, fremkalde ny. Filologerne fik en forfriskende Opgave at tumle med: at lytte til Klangen og Bevægelsen i de klassiske Arbejder, indtil de fine Afskygninger i Udtryk og Forestilling klang igen i deres Øren med Modersmaalets Toner. En Oversættelseslitteratur vilde kunne blomstre op, der ikke blot knyttede sig til Tidens Frembringelser eller Modens Krav. Og en fortrinlig dansk Oversættelse vilde blive en alvorlig Maalestok for, til hvilken Grad et fremmed Aandsværk kunde tilegnes af en dansk Opfattelse; den vilde stille et Slags Ideal op for Disciplen dér, hvor han syslede med det fremmede i dettes egen Form. Thi den højere Undervisning vilde ikke kunne nøjes med Oversættelser. Oversættelsen er jo dog altid kun en enkelt Læsers Fortolkning og farver altid f. Eks. Digterværket med et Skær af Oversætterens Personlighed. Saa skarpt et øje, saa fin en Følelse, saa fuldendt en Form som han har haft,' saa langt naar Læseren ind i Digterens Værk, men heller ikke videre. Oversætteren skyder sig paa én Gang hjælpende og forstyrrende ind mellem Digteren og Læseren, giver denne samtidig Vinger paa Skuldrene og Lænker om Fødderne. Hvorom skal nu Disciplens Selvsyn samle sig? Hvad skal være den sproglige og litterære Undervisnings Midtpunkt? - Dengang den nyere Tid begyndte med Renæssancens overstrømmende Livskraft, der søgte 1’oi mer, hvorigennem den kunde ytre sig, da var der væsentlig kun én Retning at vende Blikket i, fordi der kun var ét Sted, hvor en saadan Kultur, som man eftertragtede, en samlet, harmonisk, rent menneskelig Kultur, havde udviklet sig og, efter at have gennem-