ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
66 KVINDELIG UDDANNELSE. Tiden, og fra Fortiden, hvor endnu hele Tankegangen er samlet om enkelte urokkelige Synspunkter, kaste Blikket ud i Fremtiden til de Idealer, vi der skimte. I den gamle Tid bliver det saa gennemgaaende tre Forbilleder, man stiller op for en Kvindes Liv, saa at der ved hendes Uddannelse stræbes mere eller mindre udelukkende hen imod et af dem eller flere af dem i Forening. Det første er da Huslighedens Ideal. Vi ville trække Linjerne grelle; gennem Karikaturen erkendes Tingenes Væsen tit klarere. Den „huslige“ Kvinde samler sig da om alle det daglige Livs smaa Forhold inden Husets fire Vægge; dér har hun sin Opgave, sin Kamp og sine Sejre. Fra den tidlige Morgen til den sildige Aften er der nok, der lægger Beslag paa hende, i Køkken og Stuer, paa Loft og i Kælder, paa Torvet og i Urteboden; Tanker om Mad og Drikke, Vask og Strygning, om Skuren og Afstøven, om Syning og Stopning optage Pladsen i hendes travle Hjærne; hun tumler med Gryder og Baljer, med Piger og Karle, med Børn og Ammer; medens hendes Mand festlig samler sig med sine Lige, „afspiser hun sig selv hjemme med en sand kvindelig Mælkeret eller et kristeligsindet Øllebrød“ (C. Collett: Mod Strømmen. Kbh. 1879. S. 23), ret en Kone for den iranske Fyrste, der var fornøjet, naar blot hans Hustru kunde lave hans Mad og stoppe hans Skjorte. — Men idet sligt optager alle hendes Tanker, kan det ikke undgaas, at de faa en temmelig snæver Horisont. Hun forfejler sit Kald som Kvinde, fordi hun stiller sig sin Opgave indenfor lutter Betingelser for Livet, men aldrig naar til selve det Liv, hvortil disse Betingelser skulle bane Vej. Vilde vi sammenligne Menneskelivet f. Eks. med' en selskabelig Sammenkomst, maatte vi sige, at en saadan Kvinde er som den Værtinde, der