Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

KVINDELIG UDDANNELSE. 67 tilbringer Tiden, medens Gæsterne give Møde og Samtalen lidt efter lidt knytter sin Traad, med at tillave alt i Køkkenet, for saa et Øjeblik, rød i Ansigtet og svedt, at lade sig se ved Bordet, — og gaar i Seng med en god Samvittighed og den fulde Overbevisning om, at hun har været for Selskabet, og Selskabet for hende, alt, hvad der med Billighed har kunnet gøres Fordring paa. — Den Uddannelse, som væsentlig maatte føre til et saadant Maal, skildrer den tyske Konsistori-alraad Natorp i følgende Ytringer om forrige Aarhun-dredes Kvindeundervisning: „Strængt taget vare vore Døtre endnu udelukkede fra al højere Dannelse. De vare indskrænkede til Undervisningen i mekanisk at læse og male Bogstaver op. Naar de havde fattet - og ofte næppe nok det — de formentlige Elementer, Læsning, Skrivning og Begyndelsesgrundene i Regning, lagde man dem maaske endnu nogle Skriftsteder om de kirkelige Dogmer, nogle Trøstesprog og et Par Ark fulde af Katekismus-Spørgsmaal og Svar paa Hjærte og jog dem saa uden Naade og Barmhjærtighed fra ABC-Undervisningen ud til Skorstenen, ud i Marken eller andetsteds hen.“ Endnu i Begyndelsen af vort Aarhun-drede var ikke sjælden den Fordom udbredt blandt Landbefolkningen, at Piger ikke maatte lære at skrive, fordi de saa vilde benytte denne Færdighed til at affatte Kærlighedsbreve. Det andet af Fortidens anerkendte Kvindeidealer er Verdensdamen, hende, der som Selskabets Dronning hersker i Salen, medens den „huslige“ Værtinde rumsterer i Køkkenet. Hendes Opgave er at have et øje paa hver Finger og et Ord til alle, som kan drage dem med ind i Samtalens krydsende Spil og give dem Følelsen af, at „enhver dér har Stemmeret og nyder 5*