Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

68 KVINDELIG UDDANNELSE. sin Frihed“. Hun føler sig som Repræsentanten foldet svage Køn i dets Styrke: en Snarraadighed, der aldrig lader sig overvælde af nogen Situation, men bestandig lægger hende en Vending paa Læberne, som øjeblikket kræver den; en Lethed og Behændighed, der gør hende til en Mester i Konversation og sætter hende i Stand til at balancere mellem Afgrunde hen over slibrige Veje, uden at miste sin Ligevægt; en Selvbeherskelse, der lader hende hylle selv en Braad i et venligt Smil. Som hun kan tale med alle om alt, har hun en Uendelighed af Talenter og Interesser: hun bro-derer, musicerer, maler, taler fremmede Sprog med en Udtale, comme il faut. Men — Talenterne ere tit kun Færdigheder og Interesserne kun lidet for Sagens egen Skyld, og naar hun kan tale om alt og med alle, bliver det let, fordi hun bevæger sig paa Overfladen og hurtig er færdig med alt, og fordi det er hendes Styrke eller Svaghed at kaste et Slør over alle dybere Modsætninger. Og naar hun er en Virtuos i Formen, føres hun netop derved let ind paa Former, som kun iagttages, fordi de ellers vilde savnes, men strængt taget intet oplyse om, hvor Personligheden i Virkeligheden befinder sig. Saa er Skinnet blevet den Magt, hvorved hun hersker, og Skallen bleven hende til Kærne. Var den først skildrede Kvinde for massiv og tung, uden Vinger paa Sjælen, saa er denne for let, for flagrende og svævende. Et Skær af dette Dannelsesideal, overført paa det ægteskabelige Liv og farvet af Tanken om Kvindens Underdanighed under Manden, har lyst for Abbed St. Pierre, da han skrev: „Opgaven er at undervise Pigebørn i Elementerne af alle de Videnskaber og Kunster, der kunne komme paa Bane i den almindelige Konversation, og selv i adskillige Ting, der have Hensyn til