Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

70 KVINDELIG UDDANNELSE. en kristelig Lektion og en Skriveøvelse paa Dagsordenen, derefter en Promenade. Efter Dineren, indtil Kl. 4, bliver den unge Pige hos sin Moder; fra 4 — 5 studerer hun Katekismus og gaar derfra over til de Scener af Skuespil, som hun skal lære udenad. En Times Historie og Geografi fuldender hendes Studier. Resten af Tiden anvendes til Promeneren eller Konversation. Md. d Épinay tillader ingen Irettesættelser eller Straffe. „Hvis der er en eller anden Betragtning, for hvilken det ikke lykkes at fastholde min Datters Opmærksomhed, saa tag Dem i Vare for at skænde, thi, ikke at tale om, at det vilde have en Virkning, ganske modsat mine Planer, saa er det ikke Umagen værd, og en Pige har mere end Tid nok til at lære.“ Det tredje Ideal, man ensidig stillede sig, var det religiøse, i Kraft af hvilket Kvinden indadvendt skulde samle sig om sin Salighedssag. Den güstrowske Skoleordning fra 1662 viser os et protestantisk Eksempel paa en i den Retning koncentreret Undervisning af Pigebørn. Til Lærerinder, siger den, skal man se sig om efter ærlige, bedagede og gudelige Jomfruer eller Enker efter kristelige Pastorer eller andre fromme Folk. Pigebørnene skulle lære udenad de aandelige Sange af Luther og andre gudelige Mænd, som i Kirkerne ere i offentlig Brug, derhos Katekismus, Evangelierne og Epistlerne, ogsaa mange skønne, trøstelige baade Lærdoms-, Formanings-, Advarsels- og Hovedsprog af den hellige Skrift om alle Stykker af vor Religion. I Salteren skulle de læse tidlig paa Dagen, i Jesus Si-rach eller Salomons Ordsprog om Eftermiddagen. Til Julen skulle de lære nogle af det gamle Testamentes Forjættelser udenad, til Faste-, Paaske- og Pinsetiden en Række Salmer og andre Bibelsteder. Skolemester-