Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

KVINDELIG UDDANNELSE. ' O det usande og Usandheden i det sande, bliver ikke tilstrækkelig udviklet hos hende. Derfor faar hendes Dom ogsaa let et Skær af det ensidige og altfor hurtig afgjorte. For det andet kommer Samfundsfølelsen let til at mangle baade den rette Dybde og Vidde hos hende. Den „huslige“ Kvinde følte sit Samfund begrænset af Hjemmets fire Vægge eller højest udvidet til de Stræder og Torve, hvor hun gjorde sine Indkøb. Hvad der laa udenfor dette, var hende uvedkommende og maatte blive Mændenes Sag, som hun var overbevist om at ogsaa de bedst vilde tage Vare paa, og ikke for alt i Verden vilde hun udsætte sig for den velfortjente Spot, hvormed den gamle Satiriker (og mange med ham) afviste en Hustrus Indblanding i almene Anliggender: „Snakker nu Rokkehovedet med?“ — For den „selskabelige“ Kvinde blev Samfundet kun selve det gode Selskab, hvori hun bevægede sig, — saaledes som det har tilegnet sig visse Former og er i Stand til at danse efter Etikettens Taktstok; hvad der ikke vilde føje sig herefter, men optræde med plumpe Virkelighedskrav og gøre en Ret gældende, der for Alvor kunde blive personlig besværende, det maatte Mændene om, disse mere solidt byggede og praktisk anlagte Væsner. For hende selv gjaldt det om ikke at tabe noget af Sommerfuglestøvet paa sine Vinger. — Og endelig maatte den „religiøse“ Kvindes Samfundsfølelse ganske natuilig sygne hen og indtørres af Mangel paa Næring, fordi hun havde alle sine Livsopgaver indenfor sit eget Hjærtes lille Verden, i de rent personlige Følelser af Haab og Fortvivlelse, Anger og Ydmyghed, Smerte og Salighed. Alle de Opgaver, som i egentligste Forstand ere Samfundsopgaver: politiske, sociale, litterære Opgaver, ja selv den religiøse Opgave som Problem vilde staa som