Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

76 KVINDELIG UDDANNELSE. en Verden, hvori hun ikke hørte hjemme, for hende en Veiden af det onde: „Kvinden skal tie i Forsamlingen“. Dernæst er hele denne traditionelle Opdragelse, konsekvent gennemført, uheldig deri, at den aldrig ledei Kvinden til at træffe et Valg med vidtrækkende Konsekvenser. Et saadant Øjeblik som det, i hvilket en Mand efter at have gæret og famlet føler Klarheden over sine egne Evners Rækkevidde stige frem som et indre Syn, i hvilket han tager en Beslutning og griber den Livsgerning, han vil leve i, et saadant Øjeblik er de skildrede Kvindetypers Udvikling ikke lagt an paa. Den paa én Gang rystende og styrkende Følelse, det er, i Valget at brænde sine Skibe af bag sig, Følelsen af ene og rent personlig at gøre op med sig selv, kommer hverken til Udfoldelse i Husvæsenets daglige Smaavalg eller i Selskabssalens letfodede Domme; og om end det religiøse Stilleliv indenfor givne Former stiller et Valg, der gælder de rent indre Tilstande, mellem Tanker, der føre til Fortabelse, og Tanker, der føre til Frelse (og selv her er der vel egentlig intet Valg), saa afskærer netop selve denne indadvendte Livsretning afgørende Handlinger udad til. Og dog - ét Valg er der, som alle disse Kvinder kunde komme i Forhold til, og som unægtelig i høj Grad kunde være afgørende for hele deres Fremtid; det er, hvor Talen er om Valget af en Mand. Men gaa vi tilbage til de rigtig gode gamle Tider, saa bliver ikke engang dette et egentlig personligt Valg. Det var som Regel Forældrene, der afsluttede Partiet paa deres Datters Vegne, den unge Pige kunde paadrage sig en Irettesættelse eller endog en Tugtelse, fordi hun tillod sig at gøre Spørgsmaal vedrørende den unge Mand, der skulde være hendes Ægtefælle, og ikke blindt stolede paa, at hendes Forældre traf det rette Valg. Det har sikkert ogsaa