Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KVINDELIG UDDANNELSE.
77
været mangen anden Jeronimus end Jean de Frances Svigerfader, der har tordnet sin Datter i Møde: „Vil du ogsaa ræsonnere? Vil du ogsaa spørge, hvorfor jeg gør en Ting? Det maa være dig nok, at jeg vil saa have det.“ Og selv om intet Hustyranni paa denne Maade slog Ægteskabet fast ved en Voldshandling, kunde der næppe være Tale om noget selvstændigt Valg i alle de Tilfælde - og det var sikkert ikke faa i hvilke Ægteskabet ganske vist Barndommen og den første Ungdom igennem var stillet den unge Pige som Maal, men uden at man havde udviklet hende til nogen klar Bevidsthed om den store, ideale Opgave, der ligger i en saa dagligdags Forbindelse som et Ægteskab, ja uden at man havde opdraget hende til mindste Tanke om, at der hørte bestemte personlige Betingelser til for at fyldestgøre denne Opgave.
Ved hvilke Midler skulde da nu altsaa de Evner, der havde savnet tilbørlig Røgt, bringes i Blomst? Var Fejlen den, at man kun havde villet gøre Kvinden til Menneske gennem en én Gang for alle fastslaaet Opfattelse af det kvindelige, saa bliver Maalet nu at gøre Kvinden til Kvinde igennem en fri Udvikling af det menneskelige. Md. Maintenon, hvis Virksomhed i Opdragelsens Tjeneste danner et velgørende Modstykke til hendes Rolle i Politikken, og som i 30 Aar (1686—1717) saa godt som daglig besøgte det af hende stiftede og styrede Opdragelseshus Saint-Cyr, hvor 250 unge Piger indtil 20 Aars Alderen bleve opdragne og underviste, giver i Tidens Aand følgende Anvisning med Hensyn til Pigebørnenes historiske Undervisning: „Det er i sin Orden, at de kende deres Folks Fyrster og vide saa meget om dem, at de ikke komme til at gøre Brud paa Rækken af vore Konger og blande deres Personer