Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

78 KVINDELIG UDDANNELSE. med Fyrsterne i andre Lande, til hvilke det ogsaa er i sin Orden at Eleverne have et flygtigt Kendskab, for at de ikke skulle komme til at tage en romersk Kejser for Kejser i Kina eller Japan, en Konge i Spanien eller England for Konge i Persien eller Siam.“ Og at Øjemedet med Historieundervisningen paa ingen Maade var Udviklingen af de menneskelige Evner, fremgaar endnu klarere af de Ord, hvormed hun afviser Oldtidens Historie med dens Eksempler paa Dyd og Storhed: „Jeg er bange for, at disse store Træk af Ædelmod og Heltesind skulle løfte deres Aand for højt og gøre dem forfængelige og indbildske . . . Læsning gør unge Piger større Fortræd end Gavn . . . Bøger skabe Skønaandei-og vække en umættelig Nysgerrighed . . . Det er om Familiepligterne, Lydigheden mod Ægteherren og Omsorgen for Børnene, man skal prædike for dem.“ — I Modsætning til en saadan Beskæring maa Kvinden stilles overfor Menneskelivet ikke blot som det private og individuelle, men ogsaa som det almene og historiske Liv. Den historiske Undervisning maa bruges til at lede Disciplene ind paa Tanken om det, der gør Historien til Historie, og paa Erkendelsen af, at medens i Menneskeslægtens Liv hver enkelt, efter sine Kræfters Rækkeevne, giver sit Bidrag til Udviklingen, saa holde samtidig de store historiske Love hver enkelt indenfor deres Herredømme og Tugt. Ved Siden af Menneskelivet med dets skiftende Kulturperioder, dets repræsentative Personligheder og dets — snart ungdommelig livskraftige, snart stivnede — Institutioner maa saa Naturlivet stilles de kvindelige Disciple for Øje ved Undervisningen; ikke saaledes, at de blot faa et tilfældigt og fragmentarisk Kendskab til Dyr og Planter, men saaledes at en Gruppe af virkelige, solide Kund-