ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
80 KVINDELIG UDDANNELSE. alle Forhold kan naas. Og det kaster desuden et klart Lys over den Vej, der skal gaas med Børn. Thi Grundlaget for den klare Indsigt i Helheden er den skarpe Iagttagelse af Enkelthederne, og netop her er Barnet, Pigen saavel som Drengen, paa sin Boldgade; de levende Indtryk og de farvede Forestillinger ere dets Rigdom, i Fantasien har det sit Kongedømme. Men en dobbelt Fare kan fra Fantasiens Rige true Barnets Udvikling. Den kan tøjlesløs rive Magten til sig og, splittende Barnets Evner, undergravende dets Vilje, kvæle Alvoren i det. Den kan omvendt være saa mat og svag, at den bestandig maler graat i graat, gør et saadant abnormt Barns Bevægelser trevne og dets Interesser døde. Men til at stække den vilde og vække den sløve Indbildningskraft er et og samme Middel det bedste: en stadig og naturlig Syslen med Virkeligheden, saaledes som den træder Barnet i Møde i Historien og i Naturen, vil give Fantasien paa den ene Side Sundhed, paa den anden Side Styrke, og indsamle det Forraad af Forestillinger, af hvilket den senere Udvikling kan opbygge sine Resultater. De allerfleste Kvinder ville paa et eller andet Trin af deres Liv komme til at staa i Forhold til Børn, deres egne eller andres. Særlig overfor Børn træder den Forpligtelse stærkt frem, som jo for øvrigt staar ved Magt overfor alle éns Omgivelser: ved sin Personlighed og sine Handlinger at være for dem, hvad det ene Menneske kan være for det andet, og intet gøre, som kan virke nedbrydende paa deres indre Vækst. Men denne Opgave, som jo i Virkeligheden er rent al-men-menneskelig, løses ikke saadan helt af sig selv. Er der Tale om at behandle levende Væsener paa rette Maade, saa er Kendskabet til dem den første Betingelse.