Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

KVINDELIG UDDANNELSE. 85 Hensyn til den Mand, hvis Væsen hun skal forstaa og fuldstændiggøre, for paa rette Maade at gøre ham lykkelig. Man har tit, naar der har været Tale om en kvindelig Uddannelse med en videre Horisont og alsidigere Opgaver end nu, indvendt, at den kun vilde kunne finde Sted paa Bekostning af Kvindeligheden. Men det eneste, som man paa Forhaand er i Stand til at sige om dennes Væsen, er, at den naaa være Indbegrebet af alt det, der udgør Kvindenaturens Ejendommelighed. Holder et Bøgetræ op at være en Bøg, fordi der ryddes omkring det, saa det kan vokse højere op mod Himlen og videre ud til Siderne? Nej, det følger af Sagens Natur, at selve det rigere Stof, selve de fyldigere Opgaver, der stilles Kvinden, selve dem vil hun gribe fat og tilegne sig, netop som det for hendes kvindelige Væsen er naturligt. Kvindeligheden kan umulig bestaa i visse udefra givne, én Gang for alle fastslaaede Former og Formaal, der fiks og færdige afleveres til hver enkelt Kvinde som et Slags Lovbog, hvorefter hun har at rette sig. Den maa indenfra vokse op i hende og med hende; og der er lige saa lidt Fare for, at den friere Bevægelse skulde skille hende ved den, som der er Udsigt til, at nogen ved at løbe rask skulde løbe fra sin Skygge. Kvindeligheden vil vel netop — ligesom Skyggen — faa større Styrke og mere udprægede Omrids, jo højere den Sol staar, hvis Lys har frembragt den. Man gør bedst Kvinden til Kvinde gennem det, der sandest gør Mennesket til Menneske.