Skibsmaskinlære

dens cylindriske Overflade er rettet mod dens Akse, ophæves Trykket mellem Cylinder- og Gliderspejl. Fig. IV, 29 viser en Rundglider med Yderafskæring i dens Midt- stilling, Fig. 30 i dens ene Yderstilling; Fig. 31 og 32 viser en Rund- glider med Inderafskæring i de samme Stillinger. Med Yderafskæring er, ligesom ved Kasseglideren, Excentrikken omkr. 130° forud for Krum- tappen i Bevægelsesretningen, med Inderafskæring er Indstillingsvinklen omkr. 50°, Forspringsvinklen altsaa som før omkr. 40°. Rundglideren har Yder- og Inderlap som sædvanligt; Cylinderen har ofte løst Gylinderspejl med skraatstillede Ribber i Dampportene; de styr- ker Spejlet og hindrer, at Stempelringene støder mod Portenes Kanter. Det løse Cylinderspejl omfatter kun Slidfladerne (se HT-gliderne i Fig. VII, 2 a og VIII, 1 a). 136. Gliderstangen (valve spindle) trækker Glideren. Den er af Staal og gaar i Reglen gennem et Rør, der er støbt i eet med Glideren (Fig. IV, 1 og 2). For Enderne af Røret findes paa Gliderstangen Skiver og Møtrikker, som tjener til at holde Glideren paa Stangen. Hullet i Røret er i Reglen ovalt, for at Glideren kan flyttes lidt fra og til Cylinderspej- let, uden at Stangen bøjes (Fig. 1 b og 2 d). Ofte trykker en Fjeder Glideren ind mod Spejlet (Fig. 2 a og b). I Gliderkassens Bund findes Pakdaase til Gliderstangen, og i Toppen er der Styr i et Metalhylster (Fig. 1 a og 2 a). I større Maskiner bæres Gliderens Vægt af et Stempel, som sidder paa Gliderstangens Topende og kan vandre i en lille Cylinder, hvis Top sættes i Forbindelse med et Rum, hvori Trykket er lavere end i Glider- kassen (Mellemkammer eller Kondensator). Damptrykket paa Stemplets Underside, som er i direkte Forbindelse med Gliderkassen, bærer Gli- deren. 137. Excentrikken. I de fleste Maskiner er der enten direkte (Fig. VII, 1 og 8) eller gennem et Mellemled, Kvadranten (Fig. 2), befæstet til Gliderstangens udvendige Ende en Excentrikstang (eccentric rod), hvis anden Ende er forbunden til Excentrikbøjlen (eccentric strap), der om- slutter Excentrikskiven (eccentric sheave). Denne sidder excentrisk paa Krumtapakslen. Afstanden mellem Excentrikskivens og Krumtapakslens Centre er Excentriciteten. Den er Længden af den Krumtap, Excentrik- radien (eccentric radius), som vi i § 129 tænkte os gav Hovedglideren Bevægelse. Excentrikskiven er støbt af Jern eller Staal (Fig. IV, 10); den er fastkilet urokkelig til Krumtapakslen, og er, naar nødvendigt, i to Stykker, samlede ved Bolte. Excentrikbøjlen er i Reglen af Staal med Hvidtnietal-Slidflade til Skivens Omkreds; Bøjlen er i to Dele, som samles ved Bolte. Aage Rasmussen: Skibsmaskinlære. 4. Udg. 0