Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 96 — eller paa en af dens andre Koblinger (Fig. VIII, 1 a) er fastkilet et Smække- hjul (turning wheel) af Støbejern. Skal Maskinen drejes, bringes en Snække, Sneglen (worm), i Indgreb med Snækkehjulet. I Fig. V, 13 kan Sneglen forskydes langs Snækkeakslen, idet der findes en Not paa denne og Notgang i Sneglen. Naar denne er i Indgreb med Snækkehjulet, ind- sættes en Tværkile over den gennem Snækkeakslen. Skal Snækken ikke bruges, udtages Kilen, og Snækkeakslen drejes rundt; Sneglen vil da forskydes opefter, og, naar den er fri af Tænderne, indsættes Tværkilen under den. Snækken drejes rundt med en Skralde (ratchet), der er en Jernstang med et Øje i den ene og et Palhjul i den anden Ende (Fig. 14); en Fjeder holder Palen ind mod Palhjulet, saa at dette kun kan dreje den eneVej rundt; i Palhjulet findes et firkantet Hul til Snækkeakslens øvre Ende. Er Skralden paasat, drejes Maskinen ved at hale i et Reb, der er fastgjort til Øjet i Skralden. Skal Maskinen drejes modsat Vej, vendes Skralden. Store Maskiner har Dampdrejning, enten en særskilt Drejemaskine (turning engine), hvis Aksel kan sættes i og ud af Indgreb med Snækken, eller Gang skiftningsmaskinen kan benyttes dertil (Fig. VIII, 1 b, § 211). Smaa Maskiner drejes ved Hjælp af en Dorn, som indsættes i Huller i Omkredsen af en Skive eller Kobling paa Krumtapakslen. 163. Koblinger (coupling) tjener til at forene de enkelte Aksel- længder. Man anvender faste eller paasatte Koblinger. Faste Koblinger er smeddede i eet med Akslerne og samles med Koblingsbolte, der kan være koniske (Fig. IV, 34 og V, 27). Løse eller paasatte Koblinger anvendes undtagelsesvis, hvor Akslen under Opstillingen eller for Eftersyn skal føres gennem Aabninger, der ikke er store nok til en fast Kobling. Den kan bestaa af to brede Bøjler, som spændes fast om Akselenderne; ved Noter og Bøjlerne overføres Vridningen fra den ene til den anden Aksel. 164. Trykakslen (thrust shaft) er den første Aksellængde agten for Maskinen; den rækker i Reglen fra Krumtapakslen gennem en Pakdaase i Maskinrummets Agterskod og ind i Akselgangen (Fig. V, 26). Paa Trykakslen findes Kraver, som omsluttes af Tryklejet (thrust block), der skal overføre Skruens Drivtryk til Skibet (§ 348). Fig. 25 viser Penn’s Trykleje; dets to Metalpander har neddrejede Søler til Trykakslens Kraver; et Jerndæksel forener Panderne til Lejets Underdel ved to eller fire solide Tappe eller Bolte. Panderne har Kraver mod Lejets For- og Agterkant; Overpandens Overside er plan til dens Anlæg mod Dækslet; i dette findes en Smørekop med Smøregange til Slidfladerne; Oliens Fordeling til disse sker gennem en lille Kanal,