Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 96 —
eller paa en af dens andre Koblinger (Fig. VIII, 1 a) er fastkilet et Smække-
hjul (turning wheel) af Støbejern. Skal Maskinen drejes, bringes en
Snække, Sneglen (worm), i Indgreb med Snækkehjulet. I Fig. V, 13 kan
Sneglen forskydes langs Snækkeakslen, idet der findes en Not paa denne
og Notgang i Sneglen. Naar denne er i Indgreb med Snækkehjulet, ind-
sættes en Tværkile over den gennem Snækkeakslen. Skal Snækken ikke
bruges, udtages Kilen, og Snækkeakslen drejes rundt; Sneglen vil da
forskydes opefter, og, naar den er fri af Tænderne, indsættes Tværkilen
under den.
Snækken drejes rundt med en Skralde (ratchet), der er en Jernstang
med et Øje i den ene og et Palhjul i den anden Ende (Fig. 14); en
Fjeder holder Palen ind mod Palhjulet, saa at dette kun kan dreje den
eneVej rundt; i Palhjulet findes et firkantet Hul til Snækkeakslens øvre
Ende. Er Skralden paasat, drejes Maskinen ved at hale i et Reb, der
er fastgjort til Øjet i Skralden. Skal Maskinen drejes modsat Vej, vendes
Skralden.
Store Maskiner har Dampdrejning, enten en særskilt Drejemaskine
(turning engine), hvis Aksel kan sættes i og ud af Indgreb med Snækken,
eller Gang skiftningsmaskinen kan benyttes dertil (Fig. VIII, 1 b, § 211).
Smaa Maskiner drejes ved Hjælp af en Dorn, som indsættes i
Huller i Omkredsen af en Skive eller Kobling paa Krumtapakslen.
163. Koblinger (coupling) tjener til at forene de enkelte Aksel-
længder. Man anvender faste eller paasatte Koblinger.
Faste Koblinger er smeddede i eet med Akslerne og samles med
Koblingsbolte, der kan være koniske (Fig. IV, 34 og V, 27).
Løse eller paasatte Koblinger anvendes undtagelsesvis, hvor Akslen
under Opstillingen eller for Eftersyn skal føres gennem Aabninger, der
ikke er store nok til en fast Kobling. Den kan bestaa af to brede Bøjler,
som spændes fast om Akselenderne; ved Noter og Bøjlerne overføres
Vridningen fra den ene til den anden Aksel.
164. Trykakslen (thrust shaft) er den første Aksellængde agten for
Maskinen; den rækker i Reglen fra Krumtapakslen gennem en Pakdaase
i Maskinrummets Agterskod og ind i Akselgangen (Fig. V, 26).
Paa Trykakslen findes Kraver, som omsluttes af Tryklejet (thrust
block), der skal overføre Skruens Drivtryk til Skibet (§ 348).
Fig. 25 viser Penn’s Trykleje; dets to Metalpander har neddrejede
Søler til Trykakslens Kraver; et Jerndæksel forener Panderne til Lejets
Underdel ved to eller fire solide Tappe eller Bolte. Panderne har Kraver
mod Lejets For- og Agterkant; Overpandens Overside er plan til dens
Anlæg mod Dækslet; i dette findes en Smørekop med Smøregange
til Slidfladerne; Oliens Fordeling til disse sker gennem en lille Kanal,