Skibsmaskinlære

— 113 — De væsentligste Fortrin ved to Hovedmaskiner i Stedet for een er følgende: bliver den ene Hovedmaskine utjenstdygtig, kan Skibet alligevel gøre en anselig Fart for den anden Maskine alene; ^Maskinens Dimensioner er mindre, og en større Ydelse kan opnaas for samme Dybgaaende; Skruerne arbejder i mere frit Vand og er derfor mere nyttevirkende, end naar Skruen er dækket bag Agterstævnen (§ 354); Skibets Drejeevne forbedres; er Maskinrummet ved et langskibs Skod delt i to af hinanden uafhængige, vandtætte Rum, er den vandtætte Inddeling fuld komnere, end hvis Maskinrummet kun er eet Rum (§ 412). Tvillingskrueskibes Hovedmaskiner er af samme Type soni Enkelt- skrueskibes; de er oftest anbragte tværs ud for hinanden og er i Reglen uafhængige af hinanden; i mindre Skibe kan dog Fortætningsanlægget være fælles. For- og Agterskruer bruges i Færger med korte Overfarter mellem Færgelejerne. Af Flerskrueskibe findes der i Udlandet et stort Antal Tre- og Fir- skrueskibe, som fremdrives ved Turbiner (§ 388). '201. Hjulskibe. Af Hensyn til Fremdrivningsmidlets Virkemaade ligger disse Skibes Aksler vandret, tværskibs og forholdsvis højt over Vandet; Hjulmaskiner maa derfor være anbragte under — vuggende Hjul- maskiner (oscillating paddle engine) — eller foran eller agten for Akslerne: skraatstillede, direktvirkende Hjulmaskiner (diagonal direct acting paddle engine). Deres Stænger virker paa Krumtappe paa Krumtapakslen, der ved hver Ende slutter til en Hjulaksel (paddle shaft). Paa Hjulakslernes fri Ende sidder Skovlhjulet (paddle wheel), hvis Vægt hovedsageligt optages af et Yderleje, opstillet paa en udvendig paa Skibssiden bygget Konsol. Fra det paa Hjulakslen fastsiddende Nav udgaar Hjulradierne (radial arm), der af Hjulringe (rim) holdes i rette indbyrdes Afstand. Enden af Hjulradierne bærer Skovlene (float), som under Maskinens Omdrejning kaster Vandet agterefter i to Strømme, en paa hver Side af Skibet. Vandets Reaktion driver Skibet frem. I IIjul med, bevægelige Skovle (feathering paddle wheel) drejer Skovlene om Tappe paa Hjulradierne, saaledes at der gives dem.en heldig Stilling for Fremdrivning. Ved Arme som At cr paa Skovlen by og Træk- stænger cr K fra Armenes Ender til en Skive A", der drejer om en foran for Hjulakslen anbragt Tap, stilles Skovlene (Fig. V, 18). Ved paa denne Maade at stille Skovlene opnaas, at de vandrette Komposanter Ar A3 Mi o. s. v. af Skovltrykket At A3 B3 o. s. v. bliver betydeligt større, end om Skovlene var fast anbragte radielt paa Hjulet. Aage Rasmussen: Skibsmaskinlære. 4. Udg.