Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 137 —
højt Tryk, maa udføres med største Omhu og kun af faglærte Maskin-
arbejdere.
238. Arbejder ved Ventiler*). Alle Ventiler, som er udsatte for højt
Tryk, skal holdes absolut tætte; utætte Ventiler bør straks slibes tætte,
fordi den gennem Utætheden udsivende Damp (Luft) forøger denne hur-
tigt ved at skære gennem Ventilen og danne Gruber i Sædet.
Man undersøger en Ventil for Tæthed ved at smøre Mærkerødt paa
den, anbringe den paa Ventilsædet og ved forsigtig Skrabning fjerne de
med Rødt mærkede, ophøjede Steder, til Ventilen mærker Sædet paa
hele Omkredsen.
Dernæst slibes Ventilen tæt med Olie og et Slibemiddel; i Reglen
benyttes først groft og derefter fint Karborundumpulver; tilsidst bruges
ren Olie. Efter hver Drejning af Ventilen, løftes den lidt, saaledes at
Slibemidlet fordeles over hele Sædet. Under Slibningen bør Ventilspin-
delen været styret.
Inden Ventilen sættes paa Plads, fjernes alt Slibepulver fra Ventil
og Ventilhus; begge bør være absolut rene, fri for Fnug fra Tvist o. 1.
Viser del? sig, at en Ventil er urund, maa den afdrejes forinden
Tæthedsundersøgelsen og Slibningen.
Sikkerhedsventiler maa nu og da efterses; ved Samlingen maa man
nøje paaagte, at Fjederen spændes til samme Tryk som før Adskillelsen;
man maaler f. Eks. den nøjagtige Afstand mellem Ventilen og Fjederens
Spændestykke og holder denne Afstand ved Samlingen.
Ved Samling af Ventiler er det i det Hele taget af stor Betydning,
at Møtrikker ni. m. er saaledes mærkede, at de efter Ventilernes Samling
atter kan spændes, til Mærkerne er overet, da man, ved at trække en
Møtrik for stærkt an i Forhold til de andre, kan give Ventilen et skævt
Styr, hvoraf følger, at den vil hænge.
239. Arbejder ved Pander o. 1. Har en Pande revet, maa den skra-
bes efter. Man overstryger Akslen med Mærkerødt, og Panden drejes
omkring Akslen: de fremspringende Dele afskrabes. Panden lægges atter
paa Akslen, drejes lidt, dens Slidflade gaas atier efter med Skraberen,
og saaledes bliver man ved, til Slidfladen, særligt dennes Midte, hviler
paa Akslen. Smøregangene friskes op, og deres skarpe Kanter afrundes,
idet man lader Gangene aftage i Dybde og Bredde fra Smørehullet.
Er en Pande bleven saa varm, at Hvidtmetallet er løbet, maa den
istøbes nyt Hvidtmetal.
Tilspændingen af Pander og andre Slidflader bør være saaledes af-
passet, at der ikke er Slør mellem dem, men der bør dog være saa
*) Denne Paragraf har særlig Betydning ved Eftersyn af Ventiler til Motorer med højt
Tryk i Cylinderen (§ 330).