Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 150 —
— der kan endda danne sig en Isskorpe paa den —, idet Benzinen tager
den til dens Fordampning fornødne Varme fra Omgivelserne.
Forstøvningstilsætteren (spray type) bestaar af 3 Dele: Svømmeren,
Forstøvningsapparatet og Blandingskamret (Fig. XII, 14). Benzinens Til-
førselsrør C fra Benzintanken udmunder i et Svømmerhus, hvor Svøm-
meren F (float) flyder paa Benzinen og holder dennes Overflade i konstant
Højde, idet en lille Kugleventil paa Tilførselsrøret lukkes, naar Højden
er for stor, medens Ventilen aabnes, naar Benzinen staar for lavt.
Fra Svømmerhuset flyder Benzinen ind i Forstøvningsapparatet D,
hvor Benzinrøret ender i en Spids (spray nozzle) med en fin Aabning;
den forstøvede Benzin fordamper derpaa samt blandes med den forbi-
strømmende Luft; ofte fremmes Fordampningen ved, at man leder varmt
Kølevand eller Spildegas- gennem et hult Bælte FL uden om Forstøv-
ningsapparatet.
Benzindampen gaar nu ind i Blandingskamret B (mixing chamber),
livor den blandes med Spædeluft (auxiliary air), indført gennem Porte a
i rette Mængde (§ 264).
257. Petroleumsmotoren. Petroleum og navnlig Mellem- og Raaolier
er vanskeligere at give den til Brændstødet passende Tilstand end Benzin,
da de ikke fordamper ved almindelige Varmegrader; selv som en fin
Olietaage danner disse Kraflolier ikke sammen med Luft en sprængbar
Ladning; de maa efter Forstøvningen tilføres Varme, for at de som
Damp kan blandes med Forbrændingsluften.
Fordampningen kan ske enten i ydre Fordampere eller i Tændliovedet.
258. Man kan inddele ydre Fordampere (vaporiser) i:
a) Spildevarmefordampere (exhaust heat vaporiser), hvor man benytter
Spildegassens Varme, Spildevarmen, til at fordampe Petroleum’en;
dog rnaa man ved Igangsætningen og for en kort Tid derefter
(omkr. 10in) bruge en let fordampelig Kraftolie (Benzin), til For-
damperen er saa varm, at man kan overgaa til den billigere Driftsolie.
Fig. X, 15 viser en saadan Fordamper, hvor Kraftolien fordamper
ved i forstøvet Stand sammen med Luft at gennemstrømme et af
Spildegassen omgivet Rør; Ladningen gaar derefter forbi ct med
Spjæld forsynet Luftrør for Spædeluft til Indstrømnings ventilen;
Spildegassens Varmeafvigelse kan afpasses ved et andet Spjæld paa
Udstødsrøret. Til en saadan Fordamper hører en Tilsætter som den
i § 256 beskrevne.
b) Lampefordampere, hvor en under Gangen altid brændende Lampe
holder et Rør, hvorigennem Petroleum’en strømmer sammen med
Luft, saa varmt, at Petroleum’en fordamper. Man kan her igang-
sætte med den billigere Driftsolie.