Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
259. Hyppigst anvendes i mindre Brugsfartøjer et Tændhoved (Gløde- hoved, Forgasser), d.v.s. en Støbejernskuppel paa Cylinderdækslet (Fig.X.6); j ved en smal Hals er Kuplens Indre i Forbindelse med Sammentryks- kamret. Gennem en til Siden af Tændhovedet boltet vandkølet Brænder- vinkel raed en fin Aabning i Brænderspidsen presser Motorens Brænd- stofpumpe Petroleum ind i Hovedets Indre, saaledes at den forstøvede Petroleum fordamper ved Berøring med Hovedets rødvarme Vægge. Tændhovedet er omgivet af en ydre Kappe, som holder paa Varmen, og er forsynet med Hul med Klap til Blæselampen (§ 281). Undertiden indsprøjtes Kraftolien i to Slraaler, den ene i Tænd- hovedet, — den vedligeholder Tændingen —, og den anden, hvormed Motorens Ydelse afpasses, enten i Sammentrykskamret (Alpha-Motoren, § 285) eller i en særskilt Fordamper (Hein-Motoren, § 286). 260. Vandindsprøjtning. I nogle Totaktmotorer indføres i Cylinderen forinden Tændingen fersk Vand, som fordamper, og den dannede Damp gaar bort med Spildegassen. Formaalet er at køie den sammentrykte Ladning samt Stemplet, holde Tændhovedvarmen ved samme Højde under vekslende Belastninger, saaledes at et større Sammentryksforhold kan anvendes, uden at Ladningens Selvtændingspunkt naas inden Enden af Sammentryksslaget samt holde Cylinderen ren. Herved bliver Motoren mere økonomisk, Anvendelsen af billige Kraftolier muliggøres, og Tænd- øjeblikket kan afpasses. Det er imidlertid en Ulempe at skulle medføre en Ferskvandsbehold- ning til dette Formaal, — Søvand maa ikke benyttes, — Pasningen besværliggøres, og der kan opstaa Rustdannelse. 261. Ladningens Tænding. Elektriske Tændmidler (electric ignition device). Ladningen tændes ved: 1) elektrisk Gnist eller 2) ved at komme i Berøring med glødende Overflader (paa Tænd- hoved eller Tændrør) eller 3) ved at være omgiven af hed Luft alene (§ 287). Den elektriske Gnist kan dannes paa to Maader, nemlig a) ved lavspændt Strøm og b) ved højspændt Strøm. Fra en Strømkilde (Batteri, Akkumulator, Magneto, se Naturlæren), i Fig. X, 13 Batteriet B, ledes den lavspændte Strøm (low tension current) isoleret gennem Cylindervæggen til en faststaaende Tændspids a (insu- lating plug), der ender i Sammentrykskamret A. Fra Batteriets anden Pol føres en Ledning til en Strømbryder N (switch) og videre gennem en Strømforstærker S (intensifying coil) til Cylindervæggen, hvorigennem den ikke isolerede Rokkearm b (rocking spindle) er indsat gas- og vandtæt ved Hjælp af en Skrueprop C.