Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 166 dæmper (Fig. 5 a og b). Udstødsventilen har en Dobbeltkam; dens Stød- stangs Rulle kan flyttes med en Kamskifter. Under Gang bevæges Brændstofpumpens Kolbe af en Tunge i Re- gulatoren og en Spiralfjeder; med et Haandgreb kan Kolben bevæges med Haatiden, og med et Haandsving kan Pumpen sættes ud af Virk- somhed. Pumpens Trykrør har to Grenrør (Fig. 5 a); der er altid fri Passage til Tændhoved-Brænderspidsen, medens Tilførselen ti] Sammen- trykskarnrets Indsprøjtning kan afpasses efter Behovet (§ 259). Ved Ind- stilling af en Konus i Regulatoren kan man under Gangen ændre Mo- torens Omdrejningstal (Fig. 5 b). Drivskruen har Drejeblade eller faste Blade, og man benytter da Tandhjulsoverførsel og Vendekobling; Fremhjulet drives fra Krumtap- akslen gennem en Medbringerkobling (Fig. 5 b); paa dettes og Bakhjulets Nav findes Gnidningsriller, hvori passer tilsvarende Gnidningsbakker; paa Ydersiden er disse koniske til Koblingsmuffen, som ved Not og Notgang fører Trykakslen med sig. Presses med et Haandhjul Koblingsmuffen fremefter (Fig. 5 b), vil Skruen gaa frem, medens denne vil bakke, naar Koblingsmuffen skydes hen paa Bakhjulet, idet Kraften nu overføres til dette gennem et Sidehjul; i Muffens Midtstilling staar Skruen stille. Det vil ses, at Tandhjulene altid drejer rundt, naar Motoren er i Gang. Behøver Skruens Virkeretning ikke at omstyres under Motorens Gang, kan man for at skaane Tandhjulene og undgaa deres Knurren rykke Sidehjulet ud af Indgreb. I Blindrammens Forlængelse findes et Trykleje. 286. Hein-Motoren (A/S H. Hein & Sønner, Randers) er en Lavtryks- motor. Cylindertoppen er vist i Fig. XII, 2 a. Luftrøret til Luftventilen er forsynet med et Spjæld. Paa Tændhovedets Overside findes en Fordam- per (§ 258), som paa sin Overside har fri Tilgang for Yderluften, medens dens Underside gennem et Rør e. 1. er i Forbindelse med Luftventilens Sugeside. I denne Fordamper, der holdes opvarmet ved Udstraaling fra Tændhovedet, indsprøjtes Kraftolie gennem en Brænderspids, medens den paa Tændhovedet anbragte Brænderspids findes i en vandkølet Brænder- vinkel (§ 259). Ved Hjælp af ovennævnte Spjæld kan Mængden af ind- suget Luft gennem de to Tilgange afpasses, og en økonomisk Forbræn- ding opnaas. Paa Kamakslen findes en Kamskive, der bevæger begge Ventiler (Fig. 2 c); Knasten virker paa to af hinanden uafhængige Kamslikkere] der drejer om en fast Tap; mod et Anlæg paa Kamslikkerne hviler de to, i et Beslag paa Motorstellet styrede Stødstænger, som gennem to Vippearme (valve lever) bevæger Luft- og Udstødsventilerne (Fig. 2 a og b). For Indstilling har Stødstængerne foroven en Stilleskrue; Udstødsventilens Stødstang har yderligere et Hylster, som kan drejes med et Haandtag