Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 206 -
3. Hastighedsbestemmelse ved udløben Distance sker ved Maaling af
den Tid, Skibet er om at gennemløbe Afstanden mellem to Punkter,
hvis Beliggenhed udfindes ved terrestriske eller astronomiske Observa-
tioner eller er given ved to, ved Mærker paa Land bestemte Mærkelinier
(§ 361).
348. Drivskruens Drivtryk. Dersom Skruen arbejdede i en Masse,
som ikke gav efter for dens Tryk, vilde den for hver Omdrejning drive
Skibet frem en Vejlængde == Skruens Stigning, og Skibets Hastighed vilde
blive den samme som Skruens Hastighed (speed of screw), hvorved for-
staas Produktet af Skruens Stigning og O/M.
Vandet, som Skruen virker paa, Skruevandet (propeller race), bliver
imidlertid under Frembevægelsen kastet agter efter og udøver et Tryk,
Drivtrykket (thrust of screw) mod Skruefladen; Drivtrykket forplantes
gennem Skrue-, Mellem- og Trykakslerne til Tryklejet, som overfører det
til Skibet, hvorved dette drives frem; det langskibsvirkende Drivtryk naar
altsaa ikke ind til Krumtapakslen.
Antages Skruevandets Hastighed agterefter i Forhold til Skibet (eller
til Drivskruen) at være = Skruens Hastighed, vil, da Skruen føres frem-
efter med Skibets Hastighed, Forskellen mellem Skruens og Skibets Ha-
stighed kunne antages at være et Maal for Skruevandels absolute Hastig-
hed agterefter; denne Forskel kaldes Slippen (slip of screw).
Paa Grund af Skruefladens Skraastilling i Forhold til Tværskibs-
planet kastes Skruevandet dels agterefter, dels til Siden. Kun Bevægel-
sen agterefter kommer Fremdrivningen til Gode. Skruevandets Sidebe-
vægelse i Retningen tværs paa Skibet kommer ikke til Nytte; denne
sidste Bevægelse fremtræder tydeligst, naar Skruen ikke er tilstrækkelig
nedsænket, saa at den trækker Luft til sig; Skruevandet antager da
Form af en Kegle, som spreder sig udefter. Kan der ikke trænge Luft
ind til Skruen, som i hurtiggaaende Skibe med dybt nedsænkede Skruer,
bliver Skruevandets Form mere eller mindre cylindrisk og har Udseende
af et snoet Tov.
349. Drivskruens Slip. Jo større Tværsnit og større Hastighed det
agterud strømmende Skruevand besidder, des større bliver, almindelig
taget, Skruens Drivtryk. Da Skruevandets Tværsnitsareal nærmest er be-
stemt ved Skruens Diskareal, vil Skibet drives hurtigere frem, jo hurti-
gere Skruen gaar rundt, thi derved forøges Skruevandets Hastighed agter-
efter; Slippen vokser derfor med Skibets Hastighed og med Modstanden
mod Fremdrivning (§ 350).
I Reglen udtrykkes Slippen i Procent af Skruens Hastighed, idet
man sætter:
Slipprocenten = 100 • Skruens Hastighed — Skibets Hastighed
Skruens Hastighed