Skibsmaskinlære

— 207 — Sædvanligt er Slipprocenten mellem 10 og 20. Paa det Sted, hvor Skruen arbejder, følger Vandet, Følgevandet (wake) med Skibet, nærmest som en Følge af Agterskibets Form, og fordi Vandet bliver revet med ved Gnidningen med Skibet. Følgevandets Hastighed er størst ved Overfladen og i Skibets Midtlinie, og aftager baade nedefter og til Siden. Dette Forhold bevirker, at det ovenfor an- førte Udtryk for Skruens Slip ikke giver den rette Værdi for den Hastig- hedsforandring, Skruen har bibragt Vandet, den virker paa, idet man er gaaet ud fra, at Skruen arbejder paa stillestaaende Vand. Naar man derfor beregner Slippen efter ovenstaaende Formel, viser det sig, at den kan blive baade positiv, Nul og negativ; den kaldes den tilsyneladende Slip (apparent slip) i Modsætning til den sande Slip (real slip), der an- giver den Hastighedsforandring, Skruevandet virkelig har modtaget. Er den tilsyneladende Slip negativ, er Skibets Hastighed større end Skruens; da Fremdrivning kun er mulig, naar Skruevandet har en absolut Hastighed agterefter, tyder negativ Slip paa, at det medslæbende Vand har en >stor Hastighed fremefter, og da dette kun kan opnaas paa Bekostning af Maskinens Ydelse, er negativ Slip Tegnet paa en uøko- nomisk Fremdrivning. Den sande Slip er altid positiv. Forøvrigt skal dette Forhold ikke omtales nærmere i denne Lærebog. Eksempel. Stigningen er 3,5 m, O/M 113,3 og Skibets Hastighed 10,6 Knob. Hvor stor er Slipprocenten? , 11Q„ 10,6-1852 3.5 • 113,3--------- Slipprocenten = 100 ----—--------—----- 3.5 • 113,3 = 17,5. 350. Svingninger i Slippen. Da denne for det samme Skib er et omtrentligt Maal for den Hastighed agterefter, som Skruen giver Skrue- vandet, vil den, som anført, ogsaa være et omtrentligt Maal for den Modstand, Skibet møder, thi jo større denne er, des større maa Hastig- heden af Skruevandet være, for at dettes Modtryk kan svare til den forøgede Modstand. For det samme Skib vil Slippen derfor som Hovedregel vokse, naar: Skibets Hastighed forøges (§ 349); Modstanden bliver større, — Skruen maa følgelig uden Forøgelse af Skibets ' Hastighed, gøre flere Omdrejninger, — altsaa naar: Skibsbunden bliver uren eller Skruebladene ru (§ 355); Skibet har Modvind eller damper op mod Sø (§ 354); Dybgaaendet forøges (§ 356); Vanddybden er lille (se dog § 358); Skibet bugserer o. s. v. Endvidere vil Slippen afhænge af Forholdet mellem Skruens Dia- meter og Stigning. Slippen vil vokse, naar: /